Mandlig brystudvikling – Brystreduktion hos mænd

Forud for kirurgisk behandling af mandelig brystudvikling, bør man som udgangspunkt blive undersøgt ved sin egen læge med henblik på udelukkelse af en medicinsk årsag til brystudviklingen fx en hormonforstyrrelse.

Mandelig brystudvikling kan skyldes enten øget fedtfylde, øget kirteldannelse eller som oftest en kombination.

Ved forundersøgelsen vil kirurgen gennemgå operationen og dets risici. Indgrebet foretages normalt ved hjælp af fedtsugning og fjernelse af kirtelvæv via brystvorten. Er der samtidig et hudoverskud, fjernes dette som ved kvinder; se brystløft. Operationen foretages i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse afhængig af størrelse.

Risiciene er blødning efter operationen, føleforstyrrelser, ujævnheder, og almindelige komplikationer, som kan forekomme ved ethvert kirurgisk indgreb.

De skal være opmærksom på, at holdbarhedstiden af resultatet varierer meget fra patient til patient afhængig af genetiske forhold, vævsforhold, ydre forhold, levevis, svingende vægt etc. Specielt kan brystkirtelvævet øges igen ved alkoholindtagelse, anabolske steroider, overvægt, visse medikamenter og hormonforstyrrelser.

Hvis man ser bort fra ovenstående er den forventede varighed af behandlingsresultatet er almindeligvis resten af livet.

Læs venligst Almene forholdsregler ved plastikkirurgiske operationer grundigt.

Vi tager hånd om dig...

Med vores mangeårige erfaring inden for plastikkirurgi sikrer vi dig den bedste og tryggeste behandling i eksklusive rammer. Vi ønsker dig varmt velkommen på Roskilde Privathospital.

+ 45 46 32 50 05