Risici ?

De senere år har der været heftige diskussioner om silikoner og eventuelle bivirkninger. Vi véd, at vi er i berøring med silikone dagligt. Drikker man vand fra vandhanen, får man en del indenbords, fordi maskinerne er smurt med silikone. Visse lægemidler indeholder silikone, bl.a. mavesårsmedicin og en medicin mod spædbarnskolik. Får man indsprøjtninger dagligt, hvilket man gør som f.eks. sukkersygepatient, spøjtes der omkring 6 ml silikone ind i vævet årligt (ved 3 daglige indsprøjtninger). Har man derimod et implantat af god kvalitet, vil dette – intakt – formentlig afgive betydeligt mindre silikone, end man får til daglig.

Oplysninger om mistanke om silikonepåvirkninger i form af bindevævssygdomme, fremkommet i Dagspressen, er på basis af oplysninger om enkelttilfælde. Der har aldrig tidligere været foretaget regulære videnskabelige undersøgelser. Den første af sin slags blev publiceret i New England Journal of Medicine, hvor man undersøgte 749 kvinder, som fik brystimplantater mellem januar 1964 og december 1991. Her konkluderede man, at der ikke er nogen forbindelse mellem brystimplantater og bindevævssygdomme eller andre sygdomme. (New England Journal of Medicine 1994:330:1697-702).

Imidlertid kan man ikke afvise, at silikonekan give bindevævssygdomme. Man véd, at arbejdere i silikoneindustrien har 25 gange så stor risiko for bindevævssygdomme, og der skal derfor meget større undersøgelser til, før man helt kan afvise sammenhæng mellem netop bindevævssygdomme og silikone.

Man bør, hvis man får foretaget operationen, hellere forestille sig, at der er en sammenhæng – og så være indstillet på, at man lever med den risiko. Den er formentlig meget mindre end risikoen ved at få cancer ved tobaksrygning. Den eventuelle risiko er også baggrunden for, at vi her på Roskilde Privathospital anbefaler netop de skærefaste implantater. De er tilstrækkeligt afprøvede gennem en del år og bliver som sagt anset for at være de sikreste.