Bryst
forstørrende operation (BFO)

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi har vi specialiseret os i brystforstørrelse, der giver et naturligt og harmonisk resultat med så små og usynlige ar som muligt.

Patientanmeldelser

Se et uddrag af vores patientanmeldelser fra Trustpilot herunder

Brystforstørrende
operation (BFO)

Med runde & dråbeformede implantater

Vi har mange års erfaring med BFO og anvender både dråbeformede og runde implantater fra, alt afhængigt af patientens ønske til form og udseende af patientens bryst.

BFO-med-eget-fedt

Brystforstørrende operation

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi har vi mange års erfaring med brystforstørrende operationer, både med implantater og med patientens eget fedt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage et brystløft samtidig med den brystforstørrende operation for at opnå den flotteste form. Vi forsøger at efterlade så små og usynlige ar som muligt. Ved brug af nyeste teknikker kan vi foretage en brystforstørrelse med ar ned til 3 cm.

Vi benytter altid de nyeste metoder og anvender kun implantater af højeste kvalitet. Din tryghed er vigtig for os, og derfor følges du af den samme kirurg hele forløbet igennem, også efter behandlingen. Samtidig tilbyder vi dig en tryghedsgaranti med 5 års kapselforsikring og en gratis ultralydsundersøgelse af implantaterne efter 10 år.

Dette er inkluderet i det beløb, du betaler for din brystforstørrende operation. Opfølgende kontroller er uden ekstra omkostninger. 
Nedenfor kan du læse om operationen og hvordan vi ved forundersøgelsen finder frem til det implantat, der passer bedst til din krop og dine ønsker.

Hvad er en brystforstørrende operation?

En brystforstørrende operation er et kirurgisk indgreb, der har til formål at gøre barmen større. Enten ved brug af implantater eller patientens eget fedt. Vi anvender både dråbeformede og runde implantater, alt efter dine ønsker, samt formen af dine bryster. 

At få foretaget en brystforstørrende operation er en stor og vigtig beslutning, der kræver omtanke og moden overvejelse. Ved forundersøgelsen vil kirurgen informere om operationen og i vil ud fra dine ønsker, samt formen af dit bryst, finde frem til det implantat der passer bedst til dig.

Grundene til at få foretaget en brystoperation er individuelle, og der kan derfor være mange årsager til, hvorfor kvinder vælger at få foretaget et indgreb. Hos Pfeiffer Plastikkirurgi kan vi hjælpe dig med at få de bryster, du ønsker dig, uanset om du:

  • Fra naturens hånd har små bryster.
  • Har fået mindre bryster og mistet fylde efter amning.
  • Har forskellige størrelser på brysterne og ønsker mere symmetri.
  • Har fået slappe bryster efter amning, med alderen eller efter et vægttab.

Motiva & Mentor brystimplantater

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi anvender vi brystimplantater fra Motiva og Mentor. Begge typer implantater bliver betragtet som højkvalitets implantater. De har begge en  lav forekomst (< 3%) af kapsledannelse 5 år  efter operationen.

Mentor-implantater er en af de foretrukne typer implantater verden over og findes både som runde og dråbeformede. Motiva-implantater er nyere på markedet. Disse implantater er runde med en blød silikone, hvilket efterlader et naturligt udseende af brysterne. Desuden er Motiva implantaterne udstyret med en chip, som gør at du altid kan spore, hvilket implantat du har i kroppen.

Det betyder, at skulle uheldet være ude, eller du har behov for at få dem udskiftet, så kan brystet scannes med en chip-læser. Dermed er det muligt at identificere typen af implantat og størrelse, samt hvilken kirurg der har foretaget operationen.

Fælles for begge typer implantater er, at de har garanti i tilfælde af kapseldannelse og ved bristning. Det betyder, at skulle du være uheldig, og implantatet lækker, vil fabrikanterne, alt efter mærke og hvilken alder dine implantater har, erstatte implantatet. Uanset hvilken type implantat, der vælges til din brystforstørrende operation, kan du være sikker på, at vi kun benytter os brystimplantater af høj kvalitet.

Gratis kapselforsikring

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi prioriterer vi sikkerhed og tryghed. Vores mål er at skabe et naturligt og harmonisk udseende med dine ønsker og tryghed for øje og med mindst mulig risiko for komplikationer. Vi tilbyder gratis tryghedsgaranti med 5 års kapselforsikring og en gratis ultralydsundersøgelse af dine implantater efter 10 år. I tilfælde af kapseldannelse (fortykkelse af den hinde, der ligger omkring implantatet) udskifter vi implantatet uden ekstra omkostninger for dig. 

 

FAQ - Brystforstørrelse​

Hvad koster en brystforstørrelse?

Prisen for en brystforstørrende operation afhænger af behov og den ønskede behandling. Det er muligt at betale prisen for din brystforstørrelse af på månedsbasis. Se vores priser længere nede på siden eller vores fulde prisliste her.

Hvordan udføres operationen?

Selve operationen tager omkring 60 minutter. Du får lagt lokalbedøvelse i huden, hvor snittet lægges, samt i hulrummet under brystmusklen. Snittet lægges enten i brystvorten eller folden, hvilket afhænger af implantatet. Under operationen får du forebyggende antibiotika, som mindsker risikoen for infektion. Du får anlagt plaster på huden og til sidst en elastisk net-forbinding over brysterne.

Hvilket resultat kan opnås ved brystforstørrelse?

Dit resultat afhænger af dit ønske og behov samt dit naturlige brysts form. Til forundersøgelsen vurderes det hvorvidt implantat skal være rundt eller dråbeformet, hvilket afhænger af, hvilken form du ønsker dit bryst skal have. Vi har specialiseret os i at udføre brystforstørrelser, der giver så små og usynlige ar som muligt, samt et naturligt resultat.

Hvad er kapseldannelse?

Kapseldannelse er fortykkelse af den hinde der ligger omkring implantatet. Kapseldannelse kan gøre ondt og brystet vil føles hårdt, men er derudover ufarligt. Det var tidligere et betydeligt problem, men med dagens teknikker og implantater er der behov for operation ved kapseldannelse hos under 5%.

PROCEDURE

Information om operationen og de mest almindelige spørgsmål.

Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er en rigtig god idé at have gennemlæst vores informationsmateriale inden du møder op til forundersøgelsen, medbring gerne en liste med spørgsmål du har til forløbet. 

Der skal minimum gå en uge fra forundersøgelse til operationen må udføres.

Din tryghed er vores største prioritet:

Ved konsultationen sikrer lægen sig, at du helbredsmæssigt er klar til operation. Der er enkelte specifikke sygdomme og medicinske behandlinger, som øger risikoen ved kirurgi, hvorfor vi må afstå fra at operere. Overvægt og rygning er blandt de to største risikofaktorer ved kosmetisk kirurgi. Det anbefales, at dit BMI er under 27 og må maksimalt være 30. Du skal stoppe med rygning fra rygning 4 uger før operationen indtil fire uger efter operationen. Hvis der er behov for supplerende undersøgelse fx blodprøver, hjertekardiogram (EKG) osv aftales dette. Får du medicin aftaler du i samråd med kirurgen om der skal ændres eller pauseres i din behandling. Vi anbefaler at kvinder over 40 år får foretaget en mammografi inden operationen.

Sammen med kirurgen gennemgår du dine ønsker til størrelse og facon. Du har mulighed for at prøve forskellige implantater, som kan hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse. Kirurgen måler højden og bredden på dit bryst og ud fra disse mål findes det optimale implantat. Vi har stor erfaring med anvendelse af både runde og dråbeformede implantater. I tilfælde af at dit brystvæv er blevet slapt og hængende vil man ofte få det bedste resultat, hvis man anvender et dråbeformet implantat. Hvis dine bryster som udgangspunkt er meget asymmetriske kan der efter en BFO fortsat godt være en lille forskel på de to sider. 

Det kosmetiske resultat kan ændre sig med tiden og påvirkes af graviditeter, amning, vægtøgning og vægttab.

Til forundersøgelsen måler kirurgen højden og bredden på dit bryst, og ud fra disse mål findes det optimale implantat. Når der skal vælges implantat, kommer det i høj grad an på, hvilket behov og ønsker du har til form og facon på dine bryster. I tilfælde af at dit brystvæv er blevet slapt og hængende, efter amning eller med alderen, vil du ofte få et bedre resultat med dråbeformede implantater. Det skyldes, at toppunktet  på implantatet er placeret lidt lavere end på de runde implantater. Dermed kan det dråbeformede implantat give brystet et lille løft. De runde implantater giver brystet mere fylde opadtil og egner sig til de fleste patienter. Har du et normalt formet bryst og drømmer om større bryster, kan du med fordel vælge de runde implantater.

Brystimplantater kan placeres over eller under brystmusklen. Langt de fleste implantater placeres under brystmusklen, da dette ofte giver det pæneste resultat. Implantatet anlægges enten via snit i brystvorten eller i brystfolden. Dråbeformede implantater vil altid blive lagt via et snit i brystfolden. Ved snit i brystfolden bliver arret fint skjult af dit bryst, så du slipper for synlige ar. Er der tale om snit via brystvorten, vil arret være mindre synligt, og heler det godt op, vil det være skjult i overgangen mellem det farvede område og den normale hud på brystet.

Din operation foretages i fuld bedøvelse, det er derfor vigtigt at du er fastende i 6 timer før operationen. Når du ankommer til klinikken, får du anvist din seng af sygeplejersken. Du har en samtale med kirurgen, så evt spørgsmål til forløbet kan afklares, derefter laves optegninger på huden og der tages fotos til din journal. Herefter møder du anæstesi (bedøve) lægen, som informerer dig om bedøvelsen og giver dig smertestillende medicin. Du er nu klar til operation.

Selve operationen tager omkring 60 minutter, du får lagt lokalbedøvelse i huden, hvor snittet lægges og i hulrummet under brystmusklen hvor implantatet ligger. Under operationen får du forebyggende antibiotika, som mindsker risikoen for infektion. Du får anlagt plaster (micropore) på huden og til sidst en kirurgisk BH. Hvis dit brystvæv er meget stramt l anlægges der en mammastrop, som forhindrer at implantatet glider for højt op

Opvågning: Du ligger til opvågning på din sengestue, hvor du passes af vores opvågningssygeplejerske. Anæstesi lægen ordinerer smerte- og kvalmestillende medicin. Lokalbedøvelsen virker i 4-6 timer og man har sjældent meget ondt når man vågner op. Efter et par timers sengeleje er man som regel frisk nok til at komme ud af sengen og få lidt at spise og drikke. 

Udskrivelse: 4-6 timer efter operationen er næsten alle klar til at blive udskrevet. Du skal hentes af en pårørende og må ikke være alene i det første døgn efter operationen. Har du ikke mulighed for dette, kan indlæggelse på klinikken arrangeres. 

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi forsøger vi at efterlade så små og usynlige ar som muligt. Ved brug af nyeste teknikker kan vi foretage operationen med ar ned til 3 cm. Arrene er umodne (røde) op til de første 12 måneder efter operationen, hvorefter de bleger af. En sjælden komplikation er hyperreaktiv arvævsdannelse som giver et tykt og uskønt ar. Vi lægger implantaterne ind via et snit i enten brystvorten eller i brystfolden. Ar i brystvorten er mindre synlig end ar i brystfolden. Men følesansen i og omkring brystvorten påvirkes mere, når der foretages et snit i brystvorten. Dråbeformede implantater lægges altid ind via et snit i brystfolden.

Kapseldannelse er fortykkelse af den hinde der ligger omkring implantatet. I takt med at brystimplantaternes kvalitet er forbedret er forekomsten af kapseldannelse faldet til under 3 % i løbet af de første 5 år. Hos os er kapselforsikring inkluderet i prisen. Hvis du udvikler betydende kapseldannelse, udskifter vi derfor implantatet uden ekstra omkostninger for dig. 

Implantaternes og silikonens kvalitet er nu så god at bristninger kun sjældent ses i implantaternes første 10 leveår. Jo ældre et implantat er jo større er risikoen for bristning. Hvis et implantat brister kan du ikke nødvendigvis mærke det, enkelte oplever kløe eller en brændende fornemmelse. Vi tilbyder gratis UL kontrol af dine implantater efter 10 år og  anbefaler at man efter 15 år kommer til kontrol hos os 1 gang årligt. 

Synlige brystimplantater: 

Særligt hos slanke kvinder med intet eller kun sparsomt brystvæv vil brystimplantaterme være synlige synlige og man kan i sjældne tilfælde se folder (rippling) i brystimplantatet. 

Rotation: 

Ved brug af dråbeformede implantater er risikoen for rotation mindre end 3 %. 

Evnen til at amme kan blive påvirket af en brystforstørrende operation, særligt hvis man opereres gennem brystvorten. Langt de fleste kvinder er dog i stand til at amme efter en brystforstørrende operation

Smerter: Det første døgn er som regel ikke forbundet med stærke smerter. Smerterne tager ofte til i løbet af de første 2-4 dage, det er vigtigt at man tager den ordinerede smertestillende medicin. Smerterne begynder at aftage på 7-10. dagen, men man skal forvente at være øm i 6-8 uger.

Smerteplan: Du får en smerteplan med hjem som instruerer dig i hvilken og hvor meget smertestillende medicin du skal tage. Vi giver medicin med til de første par dage og der bliver udstedt elektronisk recept, som kan benyttes på alle apoteker. 

Et brystimplantat kan skygge for kirtelvævet, særligt hvis det ligger over brystmusklen. Over 95 % af implantaterne i vores klinik anlægges under brystmusklen, hvorfor man som udgangspunkt godt kan deltage i den normale mammografi screening. Som alternativ til mammografi kan man foretage UL undersøgelse og MR scanning. 

Du skal til kontrol efter 10-14 dage, hvor tråd enderne afklippes. Vi anbefaler at du benytter microporeplaster i 3 måneder. 

Det er vigtigt at du lytter til din krop og undgår at lave bevægelser der gør ondt. Du skal allerede fra 1. dag efter operationen være ude af sengen og gå stille og roligt rundt. I de første 2 uger er det meget vigtigt at undgå at løfte armene ud fra siden. Hvis man løfter armene højt trækker man i det indvendige sår; det er ikke farligt, men det forsinker den indvendige sårheling og giver anledning til længerevarende smerter og hævelse. Tænk over praktiske ting som at undgå tøj du skal have af/på over hovedet i de første uger. Efter 2 uger må du løfte armene til skulderhøjde og efter 6 uger uden begrænsninger. Du bør i de første 4 uger ikke løfte mere end max 2 kg. 

Sport: Du kan gradvist begynde at træne isolerede benøvelser efter 3-4 uger, fx en tur på motionscykel. Løb og vægttræning af overkroppen efter 6-8 uger. Start stille og roligt ud og øg vægt/intensiteten uge for uge. Hvis brystet bliver spændt efter en træning er du gået for tidligt eller hårdt i gang, hold da en uges pause før du træner igen. 

Sovestilling: Vi anbefaler at man sover på ryggen de første 4 uger efter operationen. 

Bilkørsel: Du må ikke køre bil så længe du har smerter, du skal kunne reagere normalt. 

Sol: Beskyt arret mod sollys vha solcreme faktor 30 eller derover, særligt i det første år. Arbejde: Du kan forvente at genoptage stillesiddende arbejde efter 10-14 dage. Fysisk krævende arbejde kan genoptages efter 3-4 uger. 

Bad: Du kan bade dagen efter operationen, plastret kan tåle at blive vådt, tør det med håndklæde eller hårtørrer.

Føleforstyrrelser:

I de første måneder efter operationen er det normalt at opleve forskellige føleforstyrrelser i form af stikken, prikken og jag. Manglede følelse ses også i de første måneder, men permanente føleforstyrrelser efter 1 år er derimod sjældne. 

Blødning: 

Det er normalt at du i dagene efter operationen kan udvikle blå mærker, men en operationskrævende blødning er derimod sjælden ( under 1 %). 

Infektion: Der kan overordnet skelnes mellem to typer infektion, en overfladisk sårinfektion og en dyb infektion. Den overfladiske infektion er kendetegnet ved rødme af huden, typisk omkring arret og behandles effektivt med antibiotika. En dyb infektion er betændelse omkring implantatet, hvilket er meget sjælden (0,5 %) her er det nødvendigt at fjerne implantatet og vente i 3 måneder før man kan ilægge et nyt implantat. 

Væskeophobning (serom): 

Er en sjælden tilstand, kan ses i forbindelse med voldsom overbelastning af brystmuskulaturen eller ved infektioner andre steder i kroppen. Behandles med antibiotika og i nogle tilfælde udtømning ved kirurgisk indgreb og i værste tilfælde ved at fjerne implantatet. 

ACLC:

Man er inden for de seneste år blevet opmærksom på en sjælden form for brystimplantat relateret lymfekræft, det er en yderst sjælden tilstand som indtil videre er opgjort til 3 tilfælde pr. 100.000 opererede Vi anbefaler at du læser Sundhedsstyrelsen folder “Risici ved at få indsat brystimplantat”.

Se før/efter billeder

Tryk på knappen nedenfor, for at se før/efter billeder af vores patienter.

Vores priser

Priser for BFO
OPERATION BEDØVELSE PRIS
Brystforstørrelse BFO : Mentor Runde inkl tryghedspakke Fuld narkose 33.800,- eller fra xxx kr. mdr.
Tillæg: Implantater - Større end 500 ml - 5.000,- eller fra xxx kr. mdr.
Tillæg: Mentor Anatomiske implantater - 5.000,- eller fra xxx kr. mdr.
Tillæg: Motiva Implantater - 5.000,- eller fra xxx kr. mdr.
Samtidig brystløft, tillæg fra - 13.000,- eller fra xxx kr. mdr.
Forstørrelse med eget fedt (fedttransplantation) 1. behandling Fuld narkose 39.500,- eller fra xxx kr. mdr.
Efterfølgende 2. behandling - 32.000,- eller fra xxx kr. mdr.

Få hjælp til finansiering
af din plastikoperation

Vi ved godt, at det kan være en stor udgift at få foretaget en plastikkirurgisk operation. Derfor tilbyder vi finansiering i samarbejde med Basisbank, så du kan få den plastikoperation, du ønsker dig. Finansiering gennem Basisbank gør det nemt for dig, at få råd til din kommende behandling.

Gennem samarbejdet med Basisbank kan vi hos Pfeiffer Plastikkirurgi tilbyde rente- og gebyrfri finansiering. Ved en afbetalingsordning hos os får du mulighed for en rente- og gebyrfri finansiering i op til 45 måneder, hvor du hver måned afdrager med et mindre beløb.

Pfeiffer Plastikkirurgi

Hvem er vi

Klik på play, og lær mere om Pfeiffer Plastikkirurgi
Transparant-overlay-baggrund
Play Video

Fremgangsmåde

Her kan du se et eksempel på en brystforstørrende operation
Philip-Pfeiffer

"Vores erfarne team sikrer dig den bedste behandling og rådgivning. Din tryghed som patient er vores højeste prioritet."

- Philip Pfeiffer, Plastikkirurg

Privatlivspolitik
Scroll to Top