Læbeforstørrelse
Ønsker du fyldigere læber, kan det opnås ved hjælp af filler i læberne. Dette kan dog være forbundet med ubehag, og vi tilbyder derfor altid, at du kan få anlagt en blokade med lokalbedøvelse, inden vi foretager behandlingen.
Fremhæve læbekanten
Gøre mundvigene gladere
Skabe fyldige og større læber
Skabe en tydelig amorbue
Et naturligt resultat
Kunne du godt tænke dig mere fylde i dine læber? Eller mere markering af dine læbers form? Så er det noget, vi udfører hos Pfeiffer Plastikkirurgi. Vi har mange års erfaring med filler og læbeforstørrelse, og kan hjælpe dig med at få det resultat, du ønsker.
Både genetik og alder spiller ind i forhold til vores læbers størrelse, fylde og kontur. Nogle er så heldige at være født med store fyldige læber, mens andres læber er smalle og mindre markerede.
Med alderen mister vi volumen i læberne, samtidig med at vi får rynker omkring dem, hvor markeringen af læberne bliver mindre skarp. Dette kan en læbeforstørrelse rette op på.
"Helt klart anbefalelsesværdigt!"
"Helt klart anbefalelsesværdigt! Fantastisk personale og dygtigt arbejde."
- Julie -
Læbeforstørrelse med Belotero filler
Når vi hos Pfeiffer Plastikkirurgi laver læbeforstørrelser, bruger vi Belotero filler, der giver et naturligt resultat. Belotero filler til læberne er en ikke-permanent filler, der sprøjtes ind i læberne og giver den form og fylde, du har drømt om.
Belotero består primært af vand og hyaluronsyre, der er et vandbindende stof, der allerede findes naturligt i hudens bindevæv. Det binder væsken i læberne og giver dem derigennem den ønskede fylde. Da Belotero filler er en ikke-permanent filler, vil effekten af behandlingen over tid forsvinde.
Som udgangspunkt vil den forventede effekt af læbeforstørrelsen holde i cirka 6 til 12 måneder, alt afhængig af hudens kvalitet, din livsstil og dybden på læbernes linjer. Dog skal du forvente, at effekten af den første behandling holder kortere tid end efterfølgende behandlinger.
Læbeforstørrende behandling
En læbeforstørrende behandling med Belotero filler tager typisk 20 minutter, hvor filleren sprøjtes ind i læberne. Da det kan være forbundet med nogen ubehag at få foretaget en læbeforstørrelse, tilbyder vi derfor lokalbedøvelse inden behandlingen. Dette anlægges via en blokade i læberne.
Ved læbeforstørrelsen ligger du på et leje, hvor huden omkring læberne i første omgang desinficeres.
Herefter sprøjtes filleren med en tynd nål i små mængder ind i læberne. Hos Pfeiffer Plastikkirurgi har vi stor erfaring med kosmetisk ansigtskirurgi, og derfor stor indsigt i ansigtets anatomi. Vi stræber efter at give dig et så naturligt resultat som muligt uden at ændre på ansigtets karakteristika.
Derfor arbejder vi også ud fra devisen om ”less is more”, hvor vi forsøger at skabe så diskrete og harmoniske forbedringer som muligt.
Tillid og tryghed
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er det vigtigste altid, at vores patienter føler sig trygge og er helt tilfredse med processen og resultatet af behandlingen. Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.