Øjenbrynsløft
Et øjenbrynsløft eller tindingeløft kan give dig et mere friskt og ungdommeligt udseende.

Hvordan foregår et øjenbrynsløft og tinding løft?
Øjenbrynsløft og tindingeløft. Når du kommer til forundersøgelse med henblik på behandling dine tunge øjenlåg, vil du blive vejledt i om en øjenlågsoperation i sig selv er tilstrækkelig eller om der samtidig skal foretages et øjenbrynsløft eller tindingeløft for at opnå det optimale resultat. Du får anlagt små plasterforbindinger på arret efter øjenbrynsløftet. Ved tindingeløftet får du anlagt en forbinding om panden som kan fjernes efter 3 dage.
Ved et tindingeløft opnår man samme effekt som ved et øjenbrynsløft. Man undgår dog at få ar i selve øjenbrynskanten.
Tindingeløftet foretages i fuld bedøvelse, og tager 1 time. Der lægges et 5 cm langt snit bag hårgrænsen i tindinge-regionen. Huden løftes fra pandemusklen ned til yderste del af øjenbrynene. Huden med øjenbrynene kan nu trækkes op. Der skæres skråt, således at hårsækkene bevares, og dermed kan gro hår op gennem arret. Den overskydende hud fjernes, og arret syes sammen.
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi kan du få foretaget et øjenbrynsløft. Det løfter øjenbrynet op til dets oprindelige placering, og mindsker i sig selv hudoverskuddet på øjenlåget, hvilket giver øjet et mere ungdommeligt udseende.
Øjenbrynsløftet kan foretages ved en operation i lokal bedøvelse, som tager 45 minutter. Der fjernes et bådformet hudstykke lige over øjenbrynene, så arret kommer til at ligge i selve øjenbrynskanten.
Er du ikke sikker på at et øjenbrynsløft er det rigtige for dig, og du måske tænker at en øjenlågsoperation også kunne være løsningen, så kan du læse mere om operationen nedenfor. Du også velkommen til at udfylde formularen, så kan vi kontakte dig og tage en snak omkring dine behov.


Øjenbryns løft
Er så tilfreds med mit øjenbryns løft- det er så vigtigt at man vælger en klinik hvor alt bare er i top og hvor man får det bedste resultat. Anette
Anette
Følgevirkninger og risici ved et øjenbrynsløft og tinding løft
Du har mulighed for at læse mere om mulige bivirkninger her
Dine ar er placeret i hårgrænsen eller i kanten af øjenbrynet. Arret i hårgrænsen vil i de første par måneder have tendens til at være voldformede som følge af hudoverskuddet. Dette aftager i løbet af de første par måneder. Arrene er i røde i de første 6-12 måneder, men vil herefter blege af.
Det er normalt at du vil sive en anelse fra arret i det første døgn efter operationen. Større blødninger er sjældne, men kan forekomme og vil kræve en operation, hvor blødningen stoppes. Du skal forvente at få blålig misfarvning og hævelse af området i den første uge efter operationen.
I sjældne tilfælde kan man udvikle infektion, som behandles med antibiotika.
Man kan opleve føleforstyrrelser i huden omkring arret. I meget sjældne tilfælde kan man få nervepåvirkning af nerven til den store pandemuskel, som kan være permanente.
Vi vil gøre vores bedste, for at vende tilbage hurtigst muligt.
Tillid og tryghed
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er det vigtigste altid, at vores patienter føler sig trygge og er helt tilfredse med processen og resultatet af behandlingen. Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.
