Brystforstørrelse med brystimplantater /BFO
Få foretaget din brystforstørrelse med brystimplantater/BFO det bedste sted, hvor du og din sikkerhed altid er i fokus. Hos Pfeiffer kan du altid forvente et sikkert forløb, med sparring fra fagpersonale gennem hele processen.
Overvejer du en brystforstørrelse?
Du er ikke den eneste med drømmen om nye bryster. Vi ser mange forskellige årsager til, at nogle kvinder vælger at få lavet en brystforstørrende operation, og én af disse er, at de ønsker at få store bryster.
Det er naturligvis meget individuelt, hvad definitionen på store bryster er, og hvad der er store bryster på én kvinde, er det ikke nødvendigvis på en anden. Det afhænger naturligvis også meget af kvindens kropstype og anatomi. Men uanset hvad der for dig anses som store bryster, kan vi hjælpe.
Det skal du overveje inden
Som med alle former for skønhedsoperationer skal du dog grundigt overveje, om det er den rette løsning for dig. Og når vi taler om store bryster, skal du tage med i dine overvejelser, at det kan sætte nogle begrænsninger for blandt andet dine muligheder for at dyrke visse former for sport.
Du kan også risikere at få rygsmerter, hvis brysterne er meget store i forhold til din kropstype. Alt dette gennemgår vi dog med dig, hvis du kommer til en uforpligtende konsultation hos os.
For at ende det bedste sted bør du altid følge kirurgens anvisninger.
Du kan få gavn af at få lavet silikonebryster, hvis du føler, dine bryster mangler størrelse, fylde, er asymmetriske eller hænger.
Det kan være, at du fra naturens side er født med ganske lidt brystvæv og derfor har små bryster. Det kan også være, at dine bryster har mistet deres oprindelige fylde og form som følge af, at du har været gravid og muligvis har ammet. Eller måske har du gennemgået et stort vægttab, som har medført en masse løs hud og mindre fylde i dine bryster. Endelig vil brysterne altid miste fylde og elasticitet med alderen, og derfor vælger nogle at få lavet silikonebryster.
Selvom silikonebryster førhen har været forbundet med pornobranchen og været tabubelagt at snakke om, er det efterhånden blevet meget udbredt blandt kvinder i alle aldersgrupper. Det skyldes i høj grad, at silikone bryster ikke nødvendigvis er kunstige at se på. Det kommer helt an på den enkelte kvinder, hvilket look de ønsker, og hos Pfeiffer Plastikkirurgi laver vi lige præcis de bryster, der passer til dine ønsker og kropsform. Så hvis du ønsker et meget naturligt udtryk, kan vi sagtens lave det.
Du kan læse mere om silikonebryster her.
Det afhænger meget af din kropstype, anatomi og præferencer, hvilken størrelse silikoneimplantat du skal vælge. Dette hjælper vi dig med at beslutte forud for din operation. Du kan overveje følgende spørgsmål, inden du skal til konsultation hos os: Ønsker du et naturligt eller mere voluminøst look? Dyrker du nogle sportsgrene, hvor størrelsen på dine bryster kan have en betydning for, hvor meget du kan udfolde dig? Har du nogle billeder af bryster, som du ønsker at operationen resultere i?
Du kan vælge imellem både Motiva og Mentor implantater, og disse fås i fire forskellige størrelser/profiler; nemlig Corsé, Demi, Mini og Full.
I samarbejde med vores dygtige kirurg finder vi frem til det bedste implantat til dig. Du kan vælge et dråbeformet eller rundt implantat.
Det dråbeformede implantat benyttes oftest hos kvinder med et slapt og hængende bryst efter f.eks. amning/vægttab. Det er en udbredt misforståelse, at et dråbeformet implantat giver et mere naturligt resultat end et rundt implantat, da det afhænger af profilen. Derudover er det er muligt at få saltvandsimplantater som alternativ til rene silikoneimplantater. Et saltvandsimplantat består også af silikone, men her der blot tale om en tynd silikoneskal, som fyldes med saltvand. Herefter lægges implantatet ind.
Jeg er så glad for jeg valgte Pfeiffer…
Jeg er så glad for jeg valgte Pfeiffer plastikkirurgi, til min brystforstørrende operation. Phillip er så dygtig, samt det sødeste personale. Jeg er så tilfreds med resultatet
Amanda Christina Petersen
Hvad koster en brystforstørrelse/BFO
Generelle priser
Fra 600,-
DKK
Brystforstørrelse
Fra 33.800,-
DKK
Fra 33.800,-
DKK
Lån til bryster
Fra 499,-
DKK/MD
Fra 499,-
DKK/MD
700+ brystforstørrelser siden 2015
Operation med ar helt ned til 3 cm.
Kvalitetsimplantater fra Mentor og Motiva
Gratis kapselforsikring i 5 år - altid inkluderet
Brystforstørrende operation hos Pfeiffer
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi, kan du føle dig helt tryg. Vores kirurg har mange års erfaring inden for feltet, og vores personale er både veluddannede og kompetente. Vi benytter os altid af det bedste operationsudstyr på markedet, så du kan opnå det bedste resultat.
Vores klinik blev i 2018 opført helt centralt i Roskilde, og derfor er der både topmoderne faciliteter og gode muligheder for transport, både i forbindelse med offentlig transport men hertil også gode parkeringsmuligheder.
Når du får lavet kosmetiske behandlinger hos Pfeiffer Plastikkirurgi, eksempelvis en brystforstørrelse med implantater, vil du have tilknyttet samme kirurg hele vejen igennem dit forløb. Det vil også være denne, du skal kontakte, hvis der skulle opstå komplikationer, undervejs i forløbet.
Vi tror på, at et sikkert og trygt forløb giver forudsætninger for at ende det bedste sted efter operation eller behandling.
Brystimplantater fra Motiva eller Mentor
Næsten alle brystforstørrelser foregår ved, at man får indlagt implantater. Der findes forskellige implantatmærker på markedet, men hos Pfeiffer Plastikkirurgi bruger vi kun de bedste.
I klinikken benytter vi os af implantater fra Motiva og Mentor. Begge mærker betragtes som førende inden for implantatmarkedet, og det er også deres høje kvalitet, som sikrer, at du fået langtidsholdbart resultat. Begge mærker har en lav forekomst (< 3%) af kapseldannelse 5 år efter operationen.
Lær alt hvad du bør vide om brystforstørrende operationer
Udfyld formularen og modtag vores dybdegående whitepaper/brochure om alt det du skal vide før du får lavet en brystforstørrende operation.
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev med inspiration og viden omkring vores ydelser.
Sådan foregår en brystforstørrende operation med brystimplantat
Brystforstørrelse med silikoneimplanter varer ca. en time og foregår i fuld narkose. Vi har et helt hold af dygtige narkoselæger med mange års erfaring, så du er i trygge hænder.
Selve operationen foregår på den måde, at vores dygtige kirurg lægger et snit i brystet, så der dannes en lomme, hvor implantatet kan lægges ind og skubbes på plads. Herefter lægger vi lokalbedøvelse i dine sår, inden vi syer huden sammen. På den måde vil du ikke opleve så stærke smerter, når du vågner, hvilket du kan læse mere om længere nede på siden. Endelig anlægger vi dræn, hvis det er nødvendigt, for at lede evt. blod væk fra dine sår.
I forbindelse med at vores patienter får lavet bryster, vælger mange af dem også at få et bryst løft i samme omgang.
Brystoperation inkl. gratis kapselforsikring i 5 år
Vi ønsker, at du føler dig så tryg som muligt i forbindelse med en korrigerende brystoperation hos os. Derfor tilbyder vi en tryghedsgaranti i form af en 5 års gratis kapselforsikring, samt en gratis ultralydsundersøgelse af dine implantater efter 10 år.
Da der er størst risiko for kapseldannelse de første 2 år efter en brystforstørrelse med implantater, men stadig en vis risiko i de følgende år, har vi valgt at give en 5 års garanti. Vi ønsker nemlig at skabe den største tryghed for dig.
Brystforstørrende operation uden ar: Minimal Scar Technique
En brystforstørrelse med store og synlige ar hører fortiden til. Hos Pfeiffer Plastikkirurgi kan vi udføre operation med Minimal Scar Technique, som er en metode til at undgå store ar. Her lægger vi et lille snit, som regel i brystfolden, ved hjælp af særligt udstyr. På den måde kan man få en brystforstørrelse med ar helt ned til 3 cm. Minimal Scar Technique udføres ved valg af Motivas Ergonomix-implantat. I samråd med kirurgen finder du ud af, om denne teknik er det rette valg for dig.
Brystløft med implantat
Et brystløft er for dig, der føler, din barm mangler fylde, eller som ønsker at få løftet dine bryster til deres ”oprindelige” position. Mange af vores patienter vælger at kombinere deres brystforstørrelse med et brystløft.
Vil du vide mere om brystløft i forbindelse med brystforstørrelse med brystimplantater, eller har du spørgsmål til processen, indgrebet eller andet, så er du mere end velkommen til at kontakte os for at høre mere.
Du kan både få foretaget et lille og et stort brystløft. Det lille brystløft er for kvinder, som kun har en smule løs hud, og hvor brystet derfor kun skal løftes et par centimeter. Her går vi ind og fjerner huden omkring brystvorten, hvilket efterlader et usynligt ar rundt om brystvorten. Operationen foregår i lokalbedøvelse og tager ca. en time.
Du kan læse mere vores brystløft her.
Ved et stort brystløft fjerner vi større mængder løs hud, og brystvorten placeres højere oppe på brystet. Her lægges arret også rundt om brystvorten men fortsætter lodret ned mod brystfolden og vandret i brystfolden. Denne type ar kaldes et ”anker ar”, og årsagen til det lidt større ar sammenlignet med et lille brystløft er, at der skal fjernes en større mængde hud. Dog bliver arret lysere med tiden.
Et stor brystløft foretages i fuld bedøvelse.
Du kan læse mere vores brystløft her.
Når du får lavet et brystløft med implantater, kan du vælge, om implantaterne skal placeres over eller under dine brystmuskler. De fleste vælger at få implantaterne placeret under brystmusklen, fordi det ofte giver et pænere resultat. Derfor anbefaler vi også denne placering.
Du kan vælge imellem flere forskellige typer implantater – f.eks. om det skal være dråbeformet eller et rundt implantat. Ofte sættes der lighedstegn mellem dråbeformede og anatomiske implantater, fordi det er en gængs opfattelse, at dråbeformede implantater giver et mere naturligt resultat end de runde. Det er dog en udbredt misforståelse, da det afhænger af den såkaldte profil, man vælger. Profilen har nemlig betydning for, hvor meget brysterne ”stritter”.
Forskellen på et rundt og dråbeformet implantat er toppunktets placering og silikonens hårdhed. Et dråbeformet implantat bruges ofte hos kvinder med et slapt og hængende bryst efter f.eks. amning og/eller vægttab.
Vi vil sammen finde frem til den type implantat og profil, der passer bedst til dine ønsker og kropstype.
Du kan læse mere om de forskellige implantater her.
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi udfører vi også udskiftning af implantater. Det kan f.eks. være, hvis der opstår symptomer på kapseldannelse som hårde, ømme bryster, der måske også ændrer form efter længere tid – op til flere år efter din brystforstørrelse.
En anden årsag til at få udskiftet sine implantater er, at et implantat går i stykker, men dette sker heldigvis meget sjældent. Vi gør nemlig brug af brystimplantater fra Motiva og Mentor, da de er blandt de bedste på markedet. Dermed er du sikret høj kvalitet og lang levetid, og både Mentor og Motiva implantater har garanti ved evt. lækage. Desuden er Motiva implantaterne dækket af en såkaldt ”Silksurface”, som mindsker inflammation og risikoen for kapseldannelse.
Endelig ønsker nogle kvinder af få udskiftet deres implantater til nogle større eller mindre. Både vores Motiva og Mentor implantater fås i fire forskellige størrelser (eller profiler): Mini, Demi, Full og Corsé.
Du kan læse mere omkring udskiftning af implantater her.
Hvorfor vælge en brystforstørrende operation med implantater?
Der kan være mange årsager til, at man ønsker at få en brystforstørrende operation. Før i tiden var brystforstørrende operationer kun noget, der blev forbundet med Baywatch, Hollywood og pornobranchen, men i dag er det en meget udbredt kosmetisk behandling. I dag er operationen ikke lig med noget ”kunstigt” –det er ganske muligt at opnå naturligt look.
Nogle vælger at få en brystforstørrelse med brystimplantater, fordi de er kede af størrelsen på brystet, fordi der er et ønske om at få rekonstrueret sine bryster efter graviditet og amning, eller fordi brystet med tiden er blevet slapt og fladt.
Der findes således mange grunde til at få foretaget indgrebet, og for os er årsagen ikke så vigtig som ønsket.
Det bedste sted at få foretaget en operation er på en klinik, hvor du føler dig sikker og tryg fra start til slut. Hos Pfeiffer gør vi vores bedste for at skabe en god og åben dialog med vores patienter, så de føler sig set og støttet gennem hele processen.
Andre former for brystoperationer
Udover at du har mulighed for at få lavet en brystforstørrende operation, så tilbyder Pfeiffer plastikkirurgi også andre former for brystoperationer. Du har derfor alle muligheder for at få dit ønskebryst, selvom det ikke omhandler brystforstørrelse.
Læs mere om alle de forskellige brystoperationer, eller find mere information om andre kosmetiske operationer, som vi tilbyder hos Pfeiffer Plastikkirurgi.
Har du en stor og tung barm, som giver forskellige gener i form af smerte i ryg, nakke mm. kunne en brystreduktion være en løsning.
Læs mere om brystreduktionen og hvordan det foregår her.
Læs mere herDu kan godt få en brystforstørrelse med eget fedt, hvis du f.eks. ikke ønsker at få indopereret kunstige implantater. Her bruger vi fedt fra en fedtsugning af f.eks. dine lår eller mave, og dermed er indgrebet også mere omfattende end ved indsættelse af implantater. Fedtet renses efterfølgende og sprøjtes ind i brysterne. Denne form for brystforstørrelse kan kun anvendes til at gå ca. én størrelse op.
Læs mere herHos Pfeiffer Plastikkirurgi møder vi mange kvinder, som ønsker at få fjernet eller udskiftet deres gamle brystimplantater, og det har vi stor erfaring med.
Der kan være flere årsager til, at nogle kvinder ønsker at få fjernet deres silikoneimplantater igen, efter de tidligere har fået lavet en brystoperation. Nogle ønsker at få dem fjernet, fordi de ikke længere ønsker så store bryster, som de ønskede, da de fik operationen. Modsat er der også kvinder, som ønsker større bryster og dermed større implantater end deres gamle.
Derudover oplever nogle kvinder kapseldannelse eller lækage af deres implantatet, som gør, at man er nødt til at fjerne eller udskifte implantatet. Nogle kvinder vælger at få fjernet implantaterne helt, men mange vælger også at få sat nogle nye ind i stedet for de gamle. I den forbindelse kan man naturligvis også vælge at få en anden størrelse, hvis man ønsker mindre eller større bryster end de gamle. Endelig vælger mange kvinder at kombinere fjernelsen eller udskiftningen af deres implantater med et brystløft.
Læs mere herBrystvorten er særpræget for det enkelte bryst, og derfor kan store brystvorter have en stor påvirkning på kropsglæden. En reduktion af brystvorterne kan derfor være en løsningen på udfordringerne.
Læs mere herFAQ
Der vil naturligvis altid komme ar efter en brystforstørrelse, men hos Pfeiffer kan du forvente små og usynlige ar på 3 cm, da vi benytter os af metoden ”Minimal Scar Technique”. Denne metode går ud på at lægge et lille snit – som regel i brystfolden.
Af helbredsmæssige årsager kan du ikke få lavet en brystforstørrende operation, hvis du har et BMI på over 30, hvis du har hjertekarsygdomme, kredsløbssygdomme, lungesygdomme, type 1 diabetes eller epilepsi med anfald.
Derudover anbefaler vi, at du venter, til du har fået de børn, du ønsker. Det skyldes, at graviditet og amning kan påvirke udseendet af brysterne.
Overvejer du en BFODu kan påbegynde et stillesiddende arbejde 10-14 dage efter din operation og et fysisk krævende arbejder efter 3-4 uger. Ligeledes skal du vente 3-4 uger efter din operation, før du begynder på let fysisk træning og cykling. Hvad angår hård fysisk træning og kontaktsport, kan du tidligst påbegynde 8 uger efter operationen. Det må dog ikke gøre ondt.
Overvejer du en BFONår du har fået foretaget en brystforstørrelse, kan du forvente, at den holder i mindst 10 år – og med stor sandsynlighed holder den også en del længere end det. Det skyldes, at brystimplantater i dag er meget holdbare. Dog kan det ikke undgås, at brysternes udseende ændrer sig som følge af f.eks. graviditet og amning, vægttab og alderdom.
Overvejer du en BFODu kan begynde at se det endelige resultat efter ca. 3 måneder efter operationen. Dog vil du i nogle tilfælde først kunne se det endelige resultat efter 6 måneder.
Dine bryster vil efter en brystforstørrende operation, ofte blive bløde igen efter ca. 3 måneder. Ved nogle kan der dog gå op til 6 måneder.
Overvejer du en BFO?Ja, det kan man godt. Dog kan det være lidt sværere at udføre en mammografi, men hvis implantatet ligger bag brystmusklen, kan man som regel skubbe implantatet væk fra kirtelvævet og på den måde undersøge brystet. Det kan være nødvendigt at supplere mammografien med en ultralydsscanning.
Selve operationen bliver foretaget i fuld bedøvelse, og du har sædvanligvis ikke særligt ondt, når du vågner op fra den. Det skyldes, at der bliver anvendt en masse lokalbedøvelse i huden og i hulrummet omkring brystimplantatet. Effekten af den smertestillende medicin under operationen vil forsvinde i løbet af det første døgn, hvorfor du kan forvente at få tiltagende smerter. Derfor udstyrer vi dig med en smerteplan, så du kan komme igennem den tid, hvor smerterne er på sit højeste. Du vil dog kunne forvente smerter og ømhed i brystmusklen i 1-2 uger efter operationen, hvor de naturligvis løbende vil aftage mere og mere.
En brystforstørrende operation hos Pfeiffer Plastikkirurgi koster fra 33.800 kr.
Se priserDet kan ske, at et brystimplantat går i stykker efter en brystforstørrelse, men dette sker yderst sjældent. Det kan dog ske, hvis der er fejl i implantatet fra produktionen, eller hvis det har taget skade under operationen. Men det er ikke farligt, hvis det sker, og man bliver ikke syg af det. Ved både Motiva og Mentor implantaterne er der desuden garanti ved lækage.
Det er heldigvis sjældent, vi oplever, at vores patienter får komplikationer. Men som ved al kirurgi er der altid risiko for blødning og infektion. Derudover er det normalt, at brysterne bliver hævede, hårde og ømme, og der kan komme blodudtrækninger på huden.
Du kan dog selv være med til at mindske risikoen for, at der opstår komplikationer. Dette kan du f.eks. gøre ved at sørge for, at dit BMI ikke er over 27, samt at du ikke har røget fire uger inden operationen og fire uger efter.
Noget, der kan afholde nogle fra en brystoperation med brystimplantater, er bekymringen om at det vil gå ud over evnen til at amme efterfølgende. Det er en naturlig betænkelighed at have, da der jo er tale om et indgreb, der involverer brystet. Dog behøver du ikke være bange for dette hos Pfeiffer Plastikkirurgi, da vi ikke skærer igennem kirtelvævet ved indsættelse af implantaterne, og derfor vil vævet og din evne til at amme være intakt.
Når du får foretaget en operation med implantat, kan du vælge om du vil have dem placeret under eller over brystmusklen. Langt de fleste implantater placeres under brystmusklen, da dette ofte giver det pæneste resultat og derfor anbefaler vi netop denne placering. Implantatet anlægges enten via snit i brystvorten eller i brystfolden.
Vi vil gøre vores bedste, for at vende tilbage hurtigst muligt.
Tillid og tryghed
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er det vigtigste altid, at vores patienter føler sig trygge og er helt tilfredse med processen og resultatet af behandlingen. Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.