Operationen
Selve operationen tager omkring 1-2 timer afhængigt af, hvor mange områder der skal fedtsuges. Du får lagt lokalbedøvelse i huden, hvor snittene lægges, og der sprøjtes saltvand med adrenalin og lokalbedøvelse i det fedtvæv, som skal fjernes. Når fedtsugning er overstået, syes de små huller i huden sammen, og du får anlagt plaster (micropore) på huden.
Hvis man er sund og rask, normalvægtig og ikke-ryger, har man det bedste udgangspunkt før en operation. og vil have mindst risiko for at udvikle en komplikation.
Er du ryger? - Så er det derfor vigtigt, at du stopper med at ryge 4 uger før og indtil 4 uger efter operationen.
Er du overvægtig, bør du tilstræbe dig efter et vægttab, så dit BMI er tæt på 25.
Undgå gerne alkohol en uge før operationen.
Forskellige former for medicin og naturpræparater påvirker blødningstendensen, hvorfor du i samråd med kirurgen skal pausere visse behandlinger inden en operation. Læs mere her, hvis du får medicin eller naturmedicin.
Hvis du i dagene op til operationen føler dig syg, eller har tegn på infektion, skal du kontakte klinikken.
Operationen kan foretages i både lokal og fuld bedøvelse, alt efter hvor meget fedt og hvor mange områder. der skal behandles. Hvis du skal opereres i fuld bedøvelse, skal du være fastende i 6 timer før operationen. Du må dog godt drikke et enkelt glas saft eller vand op til 2 timer før operationen, men ingen mælkeprodukter. Skal du derimod opereres i lokal bedøvelse, anbefaler vi, at du spiser og drikker, som du plejer.
Når du ankommer til klinikken, får du anvist din seng af sygeplejersken. Du har en samtale med kirurgen, så eventuelle spørgsmål til forløbet bliver afklaret. Derefter laves optegninger på huden, og der tages fotos til din journal. Herefter møder du anæstesi (bedøvelses) lægen, som informerer dig om bedøvelsen, og giver dig smertestillende medicin. Du er nu klar til operation.
Opvågning:
Har du været i fuld bedøvelse, ligger du til opvågning på din sengestue, hvor du observeres af vores opvågningssygeplejerske. Anæstesi lægen ordinerer smerte- og kvalmestillende medicin. Lokalbedøvelsen virker i 4-6 timer, og man har sjældent meget ondt, når man vågner op. Efter et par timers sengeleje er man som regel frisk nok til at komme ud af sengen og få lidt at spise og drikke.
Udskrivelse:
4-6 timer efter operationen er næsten alle klar til at blive udskrevet. Du skal hentes af en pårørende, og må ikke være alene i det første døgn efter operationen. Har du ikke mulighed for dette, kan indlæggelse på klinikken arrangeres.
Bandage & plaster:
Du skal efter operationen bære en komprimerende bandage ud for de områder, hvor du er blevet fedtsuget. Denne skal du anvende i 3-4 uger døgnet rundt og yderligere 4 uger i dagtid. Vi anbefaler, at du benytter microporeplaster på arrene i 3 måneder.
Smerteplan:
Du får en smerteplan med hjem, som instruerer dig i hvilken og hvor meget smertestillende medicin, du skal tage. Vi giver medicin med til de første par dage, og der bliver udstedt elektronisk recept, som kan benyttes på alle apoteker.
Smerter:
Man vil have lette forbigående smerter i de første dage efter operationen, og man kan have behov for smertestillende medicin. I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt med Pinex.
Kontrol, trådfjernelse og plaster:
Du skal til kontrol efter 10-14 dage, hvor trådene fjernes. Der planlægges herefter en tid til 3 måneders kontrol.
Fysisk aktivitet:
Det er vigtigt, at du lytter til din krop, og undgår at lave bevægelser, der gør ondt.
Sport: Du kan gradvist begynde at træne efter 2-3 uger motionscykel. Undgå dog belastning i de opererede områder. Løb og vægttræning efter 4 uger. Start stille og roligt ud og øg vægt/intensiteten uge for uge. Hvis det opererede område bliver spændt efter en træning, er du gået for tidligt eller hårdt i gang - hold derfor en uges pause før du træner igen.
Bilkørsel: Du må ikke køre bil, så længe du har smerter - Du skal kunne reagere normalt.
Sol: Beskyt arret mod sollys vha. solcreme faktor 30 eller derover - Særligt i det første år.
Arbejde: Du kan forvente at genoptage stillesiddende arbejde efter 2-3 dage. Fysisk krævende arbejde kan genoptages efter 2-3 uger.
Bad: Du kan bade dagen efter operationen, da plastret kan tåle at blive vådt. Tør det med håndklæde eller en hårtørrer.
Føleforstyrrelser:
I de første måneder efter operationen er det normalt at opleve forskellige føleforstyrrelser i form af stikken, prikken og jag.
Blødning:
Det er normalt at du i dagene efter operationen, kan udvikle blå mærker, men en operationskrævende blødning er derimod sjælden..
Infektion:
Der kan opstå en overfladisk sårinfektion, som er kendetegnet ved rødme af huden, typisk omkring arret og behandles effektivt med antibiotika.
Ar:
Arrene er umodne (røde) op til de første 12 måneder efter operationen, hvorefter de aftager. En sjælden komplikation (under 1 %) er en overreaktivt arvævsdannelse, som giver et tykt og uskønt ar.
"Sikkerhed og tryghed er vores topprioritet"
- Phillip Pfeiffer
Tillid og tryghed
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er det vigtigste altid, at vores patienter føler sig trygge og er helt tilfredse med processen og resultatet af behandlingen. Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.