Sådan foregår en fedtsugning
En fedtsugning af maven kan tage alt mellem 1 og 4 timer afhængigt af, hvor meget fedt der skal fjernes, og om du skal have suget fedt fra flere steder på samme tid.
For at mindske ubehag, smerter og blødning efter et indgreb, sprøjtes der saltvand med adrenalin og lokalbedøvelse ind i de områder, der suges fedt fra. Via tynde metalkanyler i indstikssteder på ca. 4 mm, suges fedtet derefter ud, og de små indstikssteder syes sammen med tynd tråd. Ligesom på Rebecca, lægges indstikkene normalt i de bøjelinjer, man naturligt har. Det giver det mindst mærkbare resultat i forhold til ar, men påvirker selvfølgelig ikke resultatet af selve fedtsugningen.
Til sidst lægges en stram elastikforbinding, som skal sørge for, at fedtvævet bliver presset sammen igen, samt at vævet bliver fladere. Derudover skal den være med til at forhindre væskeansamlinger.
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi ønsker vi at hjælpe alle, uanset problemets størrelse. Dog laver vi ikke fedtsugninger på over 4 liter fedt, da der er for stor risiko for komplikationer. Kontakt os endelig for at snakke om din situation, hvis du ønsker en fedtsugning.