Brystløft

Oplever du, at dit bryst hænger, eller at det har mistet sin naturlige fasthed efter graviditet, amning eller vægttab? Så er et brystløft løsningen til at gendanne form og fylde. Pfeiffer Plastikkirurgi har mange års erfaring med brystløft, og vi sætter altid din sikkerhed, tryghed og tilfredshed øverst.

Brystløft

Genskaber fylde og form

Brystløftet er et kirurgisk indgreb, som løfter og genformer brystet. De mest gængse årsager til tabt fasthed er graviditet og amning, eller hvis man har oplevet et større vægttab. I takt med at man ældes vil brystet også miste sin naturlige fylde og form, fordi huden omkring barmen vil blive mindre elastisk med årene.

Derudover gør tyngdekraften også sit for, at brystet mister fylde og facon. For nogle kan den manglende fylde være så generende, at de går i løst tøj for at skjule deres krop. Andre er måske frustrerede over, at brysterne stadig er slappe, selv om man har spist sundt og lavet alverdens brystløftende øvelser i fitnesscentret.

Når man får lavet et brystløft, vil kirurgen fjerne den overskydende hud for derefter at genoprette brystets form og facon. Her vil brystvorten blive flyttet til en mere central placering på brystet, så man opnår et harmonisk resultat.

Ønsker man støre fylde, kan man i forbindelse med brystløftet få indlagt brystimplantater. Ønsker man mindre fylde, kan brystløftet kombineres med en brystreduktion. Den metode, kirurgen benytter til at løfte brystet, afhænger af, hvor meget hud og kirtelvæv patienten har. Din kirurg vil altid vejlede dig i, hvilken teknik der er bedst egnet til din krop. Et eksempel kunne være denne operation hvor ens eget fedt anvendes. Et brystløft er derfor velegnet til kvinder med hængende eller slappe bryster, og som:

Brystløft

Før/efter billeder

brystløft førbrystløft efter
brystløft førbrystløft efter

Tryk på knappen nedenfor, for at se før/efter billeder af vores patienter.

De varmeste anbefalinger herfra. Med alle de skræmmende historier på sinde, må jeg blankt erkende at de blev manet til jorden efter en super behagelig samtale med Phillip, alle spørgsmål blev besvaret og selve operationen gik som aftalt og er superglad for resultatet. Tusind tak til Phillip og hans team, i gør det super godt, i har et smil på læben og altid højt humør. I har mine varmeste anbefalinger.

Lill Louise

Forskellige typer af brystløft

Lille og stort brystløft

Det er en stor beslutning at få foretaget et brystløft. Derfor er det vigtigt, at du får grundig vejledning fra en erfaren kirurg, så I kan få snakket om og forventningsafstemt dine ønsker til brystløftet. Hos Pfeiffer Plastikkirurgi har vi mange års erfaring med brystoperationer, og du kan derfor være sikker på at få et kyndigt svar på alle dine spørgsmål, uanset hvor mange du måtte have. I vores øjne er der ikke noget, der hedder dumme spørgsmål eller for mange spørgsmål – det er altid bedre at være på den sikre side ved at spørge en gang for meget. Din tryghed er vores højprioritet, og vi vil gøre vores ypperste for at forberede dig til din operation. Vi kommer ind på alt dette ved forundersøgelsen, som er forløbets første konsultation. Her møder du også din kirurg for første gang.

Læs mere om de to typer brystløft nedenfor, og hvordan de foregår.
Der findes forskellige fremgangsmåder til at foretage et brystløft. Hvilken teknik, der bruges, afhænger af, hvor meget overskydende hud patienten har. Således vil man enten få foretaget et lille eller stort brystløft.

Lille Brystløft: 

Man behøver ikke have voldsomt hængende bryster med store mængder løs hud for at kvalificere sig til et brystløft. Har man kun en smule løs hud, og skal brystet kun løftes et par centimeter, kan man slippe af sted med kun at få fjernet hud omkring brystvorten. Det vil give et usynligt ar omkring brystvorten. Her bliver operationen foretaget i lokal bedøvelse. Operationen tager ca. 1 time.

Stort brystløft:

Har man været igennem et stort vægttab eller flere graviditeter, kan man ende med at stå tilbage med store mængder løs hud på barmen og/eller mindre fylde. I sådanne situationer vil man være kvalificeret til at få foretaget et stort brystløft. Men når der skal fjernes større mængder hud, må man også forvente, at man får større ar. I det store brystløft fjernes overskydende hud, og brystvorten omplaceres til et højere punkt på brystet. Arret vil ligge rundt om brystvorten, lodret ned fra brystvorten mod brystfolden og vandret i brystfolden – også kendt som et ”anker-ar”. Arret vil blive lysere med tiden. Operationen bliver foretaget i fuld bedøvelse.

FAQ - Brystløft

Nedenfor finder du svar på nogle af oftest stillede spørgsmål, vi får fra vores patienter under forundersøgelsen.

Hvor meget koster et brystløft?

Et lille brystløft koster 20.500 DKK, og prisen for et stort brystløft starter fra 37.500 DKK. Du kan læse mere om vores priser længere nede på siden, eller se vores prisliste her. Hos os er det også muligt at finansiere din operation med en afbetalingsaftale. Læs mere om det rentfrie lån her. Du kan også læse om brystforstørrelse (BFO) her.

 
Hvordan foregår brystløftet?

Brystløftet foretages på forskellig vis, alt efter hvor stort dit hudoverskud er. Det lille brystløft foregår i lokalbedøvelse, mens det store brystløft foregår i fuld bedøvelse. Behandlingen tager alt fra 1-3 timer, afhængigt af om der skal indlægges implantater også. Du vil få lagt lokalbedøvelse i de områder, hvor kirurgen lægger snittene. Under behandlingen vil du også få forebyggende antibiotika for at mindske infektionsrisikoen. Efter operationen lægger vi plaster (micropore) på huden samt en støttende BH. Herefter vil du af kirurgen få vejledning i, hvornår BH’en skal bruges, og hvordan du bedst plejer dine ar og sår efter den nu afsluttede operation.

Kan man amme efter et brystløft?

Ja, de fleste patienter kunne som udgangspunkt. Ved et brystløft får du kun løftet brystet, og under operationen kommer vi ikke til at røre dit kirtelvæv. Således vil behandlingen ikke have nogen indvirkning på din evne til at amme. Derfor behøver man heller ikke vente med at få brystløftet, til efter man har fået børn.

Hvilket resultat kan opnås ved brystløft?

Brystløftet genopretter brystets form og fylde. Da man ved brystløftet fjerner hudoverskuddet, kan man genskabe brystets placering og form. Her vil brystvorten løftes op til en mere central placering på brystet for at opnå et harmonisk resultat. Det er muligt at få indlagt brystimplantater i forbindelse med brystløftet, hvis man ønsker en større barm, ligesom man også kan få foretaget en brystreduktion under behandlingen, hvis man ønsker en mindre barm.

Typisk vil barmen dog syne større efter det overståede brystløft, fordi brystets fylde nu er samlet et højere sted på brystet. Vi ser en tendens til, at brystløftet er med til at fremhæve kvindens former foruden at give brysterne et mere ungdommeligt udseende, hvilket vores patienter er meget glade for. Mange af vores brystløftpatienter er nemlig kvinder, som savner deres bryster fra før deres graviditet(er).

PROCEDURE

Her kan du læse om operationen

Det er altid en god idé, at du tager et familiemedlem eller god veninde med til forundersøgelsen, da man her får rigtig meget information, som kan være svær at huske efterfølgende. VI anbefaler også, at du læser al vores informationsmateriale, inden du kommer ind til forundersøgelsen. Lav gerne en liste med spørgsmål til dit forløb.
Til forundersøgelsen vil kirurgen lytte til de tanker, ønsker og forventninger, du har til resultatet.

Vores mål er at give dig det resultat, du ønsker, så med udgangspunkt i samtalen vil kirurgen i samråd med dig afgøre, om blot et brystløft er nok til at give dig, hvad du ønsker, eller om behandlingen skal suppleres med brystimplantater eller en brystforstørrende operation med eget fedt.

Din tryghed er topprioritet.

Ved forundersøgelsen vil kirurgen sikre sig, at dit helbred er stærkt nok til at klare operationen. Der findes enkelte specifikke sygdomme og medicinske behandlingsforløb, som øger risikoen for implikationer i forbindelse med kirurgi, hvorfor det ikke ville være forsvarligt af os at operere. En for høj vægt og rygning er blandt de to største risikofaktorer ved denne form for kirurgi. Derfor anbefaler vi, at dit BMI er under 27 og max 30. Hvad angår rygning, skal du stoppe fra 4 uger før din operation til fire uger efter, at du har fået foretaget operationen. Opstår der behov for supplerende undersøgelser, aftales dette i forundersøgelsen. Får du medicin, aftaler du sammen med kirurgen, om din medicinering skal pauses eller ændres i forbindelse med din kosmetiske operation. Er du over 40 år, anbefaler vi, at du får foretaget en mammografi inden behandlingen.

 

Hvorvidt du skal have et lille eller stort brystløft, afhænger af, hvor meget overskydende hud du har. Er hudoverskuddet minimalt, skal brystet kun løftes et par centimeter. Her fjerner kirurgen den overskydende hud omkring brystvorten. Det efterlader et næsten usynligt ar rundt om brystvorten.

Har du derimod meget overskydende hud, er det et stort brystløft, som du skal have foretaget dig. Her må du forvente at få større ar. Her fjerner kirurgen den overskydende hud omkring

brystet, og brystvorten bliver omplaceret længere op på barmen. Der vil blive lagt et snit fra brystvorten lodret ned til nedre del af brystet, og derefter lægges et bueformet snit under brystfolden.

Større bryster har en større tendens til at hænge mere end mindre bryster, hvilket skyldes tyngden på dem. Her anbefaler vi ofte, at patienten også får reduceret sit kirtelvæv, samtidig med at brystet bliver løftet. Dermed kan man undgå, at barmen hænger igen.

I nogle situationer er det nødvendigt at kombinere brystløftet med en brystforstørrelse for at opnå det ønskede resultat. Begivenheder som graviditet, amning og større vægttab kan alt sammen medvirke til, at brystet mister sin naturlige fylde og bliver slapt. Så ønsker du at få genoprettet fylden i barmen, kan du blive nødsaget til at få foretaget en brystforstørrende operation samtidig med dit brystløft. Ved at kombinere de to behandlinger opnår du både fylde og en ungdommelig form og facon.

Ved et stort brystløft kommer du i fuld bedøvelse. Derfor er det vigtigt, at du faster i 6 timer før operationen. Dog må du gerne drikke et enkelt glas vand eller saft op til 2 timer, før operationen finder sted. Du må ikke indtage mælkeprodukter.

Ved et lille brystløft får du lagt lokalbedøvelse, hvorfor det er vigtigt, at du har spist og drukket som normalt.

Efter du er ankommet til vores klinik, vil sygeplejersken vise dig hen til din seng. Her har du samtale med kirurgen, så du kan få afklaret dine sidste spørgsmål. Derefter laver kirurgen optegninger på din hud, og der bliver taget billeder til din journal. Dernæst møder du anæstesilægen, som fortæller dig om bedøvelsen og giver dig smertestillende medicin.

Operationen tager mellem 1-3 timer, og længden af behandlingen afhænger af, om du fx skal have ilagt implantater. Der bliver lagt lokalbedøvelse i de områder, hvor snittene bliver lagt. Du vil få forebyggende antibiotika under operationen for at mindske risikoen for infektion.

Så fjerner kirurgen den overskydende hud, og brystvorten bliver løftet længere op på brystet. Efterfølgende får du anlagt micropore-plaster på huden, og du får også en støttende BH. Brystløftet vil gøre, at dine bryster syner større sammenlignet med før operationen. Årsagen til dette er, at brystets fylde nu er samlet på et højere punkt.

Opvågning. Mens du ligger til opvågning på din sengestue, vil du blive observeret af vores opvågningssygeplejerske. Herefter får du ordineret smerte- og kvalmestillende medicin af anæstesilægen. Lokalbedøvelser virker i 4-6 timer, det er sjældent, at man oplever smerter ved opvågning. Efter at have hvilet i et par timer er de fleste friske nok til at komme ud af senge for at få lidt mad og drikke.

Udskrivelse. De fleste er klar til at blive udskrevet efter 4-6 timer. Du må ikke være alene de første 24 timer efter operationen, og du skal have en pårørende til at hente dig fra klinikken. Kan dette ikke lade sig gøre, har du mulighed for at blive indlagt på klinikken.

Efter behandlingen får du anlagt en støttende sports-BH, som du skal bruge døgnet rundt de næste 4 uger. Derefter skal du bruge det i yderligere 4 uger, dog kun i dagtimerne. Det anbefales, at du bruger micropore-plaster i 3 måneder.

Smerter. De færreste oplever stærke smerter indenfor de første 24 timer. Til gengæld tager smerterne ofte til hen over de første par dage, hvorfor det er vigtigt, at man tager den ordinerede smertestillende medicin. Omkring 7. dagen begynder smerterne at aftage, men du skal forvente at være øm de næste 2-3 uger.

Smerteplan. Alle patienter får en smerteplan med hjem. Heri finder du instruktioner til, hvilken medicin du skal tage og hvor meget. Du får medicin til de første par dage, og derefter kan du selv hente mere medicin på apoteket via en elektronisk recept.

Brystløftspatienter skal til kontrol efter 10-14 dage. Her bliver trådenderne klippet af. Der bliver aftalt tid til 3 måneders kontrollen samt før, hvis der er behov for dette.

Efter behandlingen er det vigtigt, at du tager den med ro og lytter til din krop. Allerede fra 1. dag efter brystløftet skal du være ude af sengen og bevæge dig stille og roligt. Det er vigtigt, du undgår tunge løft og stød i de første 2 uger. Tag også højde for praktiske ting, såsom hvilket du tøj du bør undgå det første stykke tid, hvis du skal have det af/på over hovedet. Når der er gået 2 uger, må du gradvis øge dine bevægelser og begynde at foretage normale løft.

Sport. Du kan så småt begynde at træne isolerede benøvelser, når der er gået 3-4 uger fx ved at tage en tur på motionscyklen. Begynd først på løb og vægttræning af overkroppen efter 6-8 uger. Oplever du et spændt bryst efter træning, betyder det, at du er gået for tidligt og/eller hårdt i gang. Sker dette, skal du holde en uges pause, før du må træne igen.

Sovestilling. Det anbefales, at du sover på ryggen de første 3-4 uger efter behandlingen. Bilkørsel. Kør ikke bil, så længe du har smerter. Du skal kunne reagere som normalt.
Sol. Vær obs på at smøre arret ind i solfaktor 30 eller derover, hvis du opholder dig i solen. Dette gælder særligt det første år.

Arbejde. Stillesiddende arbejde kan genoptages efter 7 dage. Du skal til gengæld vente 3-4 uge, hvis du har et fysisk krævende arbejde.

Bad. Allerede dagen efter brystløftet kan du bade igen. Micropore-plastret tåler vand, husk at tørre det med håndklæde eller føntørrer.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at varigheden af brystløftsresultatet er forskelligt fra kvinde til kvinde. Der er nemlig mange faktorer, som har en indvirkning på slutresultatet fx livsstil, genetik, svingende vægt, vævsforhold osv. Således er der ingen garanti for holdbarheden af det endelige resultat. Du skal holde en stabil vægt efter operationen, for taber du dig, kan det gøre dit bryst slapt igen. Tager du på, risikerer du, at brystets form og arrene fra operationen bliver negativt påvirket.

Føleforstyrrelser. Det er almindeligt at opleve stikken, prikken og jag i de første par måneder efter brystløftet. Manglende følelse er også normalt i starten, men permanente føleforstyrrelser efter 1 år er meget sjælden.
Blødning. Det er almindeligt, at man i de første par dage efter operationen får blå mærker. En decideret operationskrævende blødning hører dog til sjældenhederne.
Infektion. Man kan opleve en overfladisk sårinfektion, som er kendetegnet ved, at huden rødmer omkring arret. Dette kan behandles med antibiotika.
Ar. Dine ar fra brystløftet er umodne og røde op til de første 12 måneder efter brystløftet. Derefter bleger de naturligt af. Man kan dog komme ud for en sjælden komplikation, som hedder hyperreaktiv arvævsdannelse. Dette giver et tykt og uflatterende ar.
Amning. Din evne til at amme kan godt blive påvirket af et brystløft. Overvej derfor at udsætte brystløftet, til efter du har fået børn. Der skal være gået mindst 6 måneder efter amning, før vi foretager operationen.

Få hjælp til finansiering
af din plastikoperation

Vi ved godt, at det kan være en stor udgift at få foretaget en plastikkirurgisk operation. Derfor tilbyder vi finansiering i samarbejde med Sundhedskonto så du kan få den plastikoperation, du ønsker dig, når du ønsker den. Finansiering gennem Sundhedskonto gør det nemt for dig, at få råd til din kommende behandling.

Gennem samarbejdet med Basisbank kan vi hos Pfeiffer Plastikkirurgi tilbyde rente- og gebyrfri finansiering. Ved en afbetalingsordning hos os får du mulighed for en rentefri finansiering, hvor du hver måned afdrager med et mindre beløb. I tabellen nedenfor har vi lavet et eksempel på, hvordan en låneplan kunne se ud ved to forskellige lånebeløb.

Du kan ansøge ved at trykke på ”Ansøg her”-knappen.

Plastikkirurgi Pfeiffer Logo 499 kr/md 899 kr/md
Rente 0% 0%
Oprettelse 399 kr 5%
Månedligt gebyr 29 kr 29 kr
Max lånebeløb 30.000 kr 60.000 kr
ANSØG HER ANSØG HER

Fast pris 499 kr/md

“Låne-eksempel: Kreditbeløb 20.000 kr. Løbetid 44 måneder. Månedlig afdrag 499 kr. Debitorrente 0 %. Administrationsgebyr 29 kr. pr. måned. ÅOP 4,44%

Samlet kreditomkostninger 1.675 kr. Samlet beløb til tilbagebetaling 21.675 kr.

Fast pris 899 kr/md

“Låne-eksempel: Kreditbeløb 36.000 kr. Løbetid 45 måneder. Månedlig afdrag 899 kr. Debitorrente 0 %. Administrationsgebyr 49 kr. pr. måned. ÅOP 5,76%

Samlet kreditomkostninger 4.005 kr. Samlet beløb til tilbagebetaling 40.005 kr.

Vores priser

Her ser du nogle prisforslag på brystløft
OPERATION BEDØVELSE PRIS
Brystløft: Lille Fuld narkose 20.500,-
Brystløft: Stor Fuld narkose Fra 37.500,-

Pfeiffer Plastikkirurgi

Hvem er vi

Klik på play, og lær mere om Pfeiffer Plastikkirurgi
Transparant-overlay-baggrund
Afspil video
Privatlivspolitik