Fjernelse af brystimplantater hos speciallæge Philip Pfeiffer

Fjernelse af brystimplantater

Fagligt ansvarlig for siden: Philip Pfeiffer, speciallæge i plastikkirurgi.

At få fjernet brystimplantater kan være relevant, hvis du oplever gener, komplikationer eller blot ønsker at være uden implantater. Hos Pfeiffer Plastikkirurgi møder du Philip Pfeiffer ved forundersøgelsen, operationen og kontrollen efter tre måneder.

Vi lægger vægt på ærlig rådgivning om, hvad der er realistisk ud fra din krop og dine ønsker. Til forundersøgelsen vurderer vi også muligheden for brystløft. Samtidig fedttransplantation tilbydes kun ganske sjældent og er ikke en standarddel af behandlingen.

Klinikken ligger centralt i Roskilde og modtager patienter fra både København, resten af Sjælland, Fyn og Jylland.

Engangspriser fra

14.500,-

Månedsydelser fra

499,-

  • Individuel vurdering
  • Faglig ekspertise
  • Tryghed og ærlighed

Operation

Fjernelse af implantater

Varighed

Begge implantater: typisk 30–60 minutter ved fjernelse alene og 1–2 timer med kapsulektomi (fjernelse af kapselvæv). Med samtidigt brystløft: ca. 2½–3 timer uden kapsulektomi og ca. 3–4 timer med kapsulektomi.

Tid på klinikken

Samlet ophold: typisk 2–3 timer ved fjernelse alene og 4–5 timer med kapselfjernelse. Med samtidigt brystløft: ca. 4–5 timer uden kapselfjernelse og ca. 6–7 timer med kapselfjernelse.

Sygemelding

Ved stillesiddende arbejde: ca. én uge efter simpel fjernelse uden kapselfjernelse. Efter total kapselfjernelse kan to ugers sygemelding være nødvendig. Samtidigt brystløft ændrer ikke væsentligt anbefalingen.

Fjernelse af brystimplantater fra 14.500,- eller 499,-/måned
Prisen for fjernelse af brystimplantater starter fra 14.500 kr. for fjernelse af ét implantat. Den endelige pris afhænger af, om der skal fjernes ét eller begge implantater, om der er behov for kapselkirurgi, og hvilken bedøvelse der vælges. Kontrolbesøg er en del af forløbet, og du kan vælge finansiering fra 499 kr. pr. måned.

Fjernelse af implantater før/efter billeder

brystoperation1-min

Årsager til at få fjernet implantater

Der kan være mange forskellige grunde til at få fjernet brystimplantater. Nogle vælger det, fordi de oplever kapseldannelse eller hårdhed omkring implantatet, mens andre oplever lækage eller slitage af implantaterne. For nogle giver implantaterne ubehag, smerter eller en ændret brystform, som ikke længere føles naturlig. Kapseldannelsen kan variere fra mild til svær.

Der er også kvinder, som ønsker en mindre barm eller helt at være uden implantater, fordi de føler, at det passer bedre til deres krop og livsstil. Endelig kan naturlige forandringer som vægtændringer, graviditet eller aldring gøre, at implantaterne ikke længere harmonerer med kroppen.

Ved ældre implantater kan silikone sive gennem implantatskallen, uden at den er bristet. Det kan efter Philips vurdering irritere kapselvævet og bidrage til fortykkelse eller sammentrækning af kapslen. Hvis et ældre implantat eller kapslen omkring det giver symptomer, anbefaler Philip som hovedregel fjernelse. Det betyder ikke, at der skal lægges nye implantater ind, og der kan ikke gives garanti for, at symptomerne forsvinder.

Hvis du er helt nyopereret og har fortrudt din brystforstørrelse, kan det være relevant at se tiden an nogle måneder. Det vurderes ved forundersøgelsen.

kvindekrop-fra-siden-med-arme-over-bryst

Udskiftning af implantater

For nogle handler det ikke om helt at undvære implantater, men om at få dem skiftet. Det kan være, hvis du ønsker en anden størrelse, form eller type, eller hvis de gamle implantater er blevet slidte.

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi får du en ærlig vurdering af, om fjernelse eller udskiftning passer til din krop og dine ønsker. Fjernelse uden nye implantater er et selvstændigt behandlingsvalg. Vi vurderer også, om brystløft eller i ganske sjældne tilfælde samtidig fedttransplantation kan være relevant.

Priser på fjernelse af brystimplantater

Fjernelse af brystimplantater

Fra 14.500,-

Fjernelse af 1 brystimplantat

14.500,-

Fjernelse af begge brystimplantater

19.500,-

Tillæg: Fjernelse af kapsel eller implantat med lækage

10.000,-

Tillæg: Operation i fuld bedøvelse

5.500,-

Generelle priser

Fra 600,-

Konsultation

600,-

Second opinion

5.000,-

Finansiering

Finansiering

499,- kr/md*

Rente

0%

Oprettelse

399,-

Månedligt gebyr

29,-

Max. lånebeløb

30.000,-

899,- kr/md**

Rente

0%

Oprettelse

5%

Månedligt gebyr

49,-

Max. lånebeløb

60.000,-

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål vedr. finansieringen, så kontakt os endelig.

Vi står altid klar til at hjælpe dig

* Låne-eksempel: Kreditbeløb 20.000 kr. – Løbetid 44 måneder. – Månedlig afdrag 499 kr. – Debitorrente 0 %. – Administrationsgebyr 29 kr. pr. måned. – ÅOP 4,44%. – Samlet kreditomkostninger 1.675 kr. – Samlet beløb til tilbagebetaling 21.675 kr.

** Låne-eksempel: Kreditbeløb 36.000 kr. – Løbetid 45 måneder. – Månedlig afdrag 899 kr. – Debitorrente 0 %.  – Administrationsgebyr 49 kr. pr. måned. – ÅOP 5,76%. – Samlet kreditomkostninger 4.005 kr. – Samlet beløb til tilbagebetaling 40.005 kr.

Forundersøgelsen til fjernelse af implantater

Ved forundersøgelsen møder du altid Philip Pfeiffer, som også udfører selve operationen. Her gennemgår vi dine ønsker og forventninger og vurderer mulighederne for brystløft samtidig med fjernelsen eller senere. Samtidig fedttransplantation kan kun i ganske sjældne tilfælde være en mulighed. Vi taler også om arrene og om, hvorvidt der kan blive behov for at fjerne hele eller dele af vævskapslen omkring implantatet.

Resultatet efter fjernelse afhænger blandt andet af implantaternes størrelse samt mængden og kvaliteten af det tilbageværende brystvæv. Brysterne kan få mindre fylde, løs hud, hæng, ujævnheder eller asymmetri. Der kan ikke gives garanti for en bestemt form eller fylde.

En væskeansamling omkring det ene implantat mange år efter brystforstørrelsen kan være tegn på lymfekræftformen BIA-ALCL. Philip kan arrangere ultralyd og udtagning af væske til undersøgelse, også kaldet aspiration, før eventuel henvisning til en offentlig plastikkirurgisk afdeling.

Sådan foregår operationen

Ved ukompliceret fjernelse alene uden kapseloperation og uden mistanke om svær kapseldannelse kan lokalbedøvelse uden sedering, altså uden sløvende medicin, være en mulighed. Ellers anvendes fuld bedøvelse. Fjernelse med kapsulektomi og alle forløb med samtidigt brystløft foregår i fuld bedøvelse.

Snittet lægges i brystfolden, ofte via det eksisterende ar. Det kan være nødvendigt at forlænge arret. Hvis implantaterne oprindeligt er lagt ind via brystvorteområdet eller armhulen, tilråder Philip et nyt snit i brystfolden.

Implantaterne fjernes, og kapslen tages ud helt eller delvist, hvis det er nødvendigt. Fjernelse af kapselvæv kaldes kapsulektomi. Valget mellem delvis fjernelse, total fjernelse og total fjernelse i ét stykke afhænger af de kliniske fund. I nogle tilfælde kan den endelige beslutning først træffes under operationen. Ved en forkalket, også kaldet kalcificeret, kapsel tilstræber Philip at fjerne hele kapslen. Det er ikke en garanti for, at kapslen kan fjernes i ét stykke.

Operationstid og samlet klinikophold afhænger af indgrebets omfang. Tiderne her gælder begge implantater: Ved fjernelse alene tager operationen typisk 30–60 minutter, og det samlede klinikophold er typisk 2–3 timer.

Ved fjernelse med kapsulektomi uden brystløft tager operationen typisk 1–2 timer. Det samlede klinikophold er typisk 4–5 timer.

Ved fjernelse alene med samtidigt brystløft tager operationen ca. 2½–3 timer. Det samlede klinikophold er ca. 4–5 timer.

Ved fjernelse med kapsulektomi og samtidigt brystløft tager operationen ca. 3–4 timer. Det samlede klinikophold er ca. 6–7 timer.

Du bliver observeret på klinikken og udskrives som udgangspunkt samme dag, også efter kapsulektomi og samtidigt brystløft. Ved fuld bedøvelse skal du have en ledsager og må ikke være alene det første døgn.

Forberedelse før operation

Vi anbefaler, at du holder nikotinpause i fire uger før og fire uger efter operationen.

Hvis du drikker under 10 genstande om ugen og højst fire på samme dag, anbefaler vi, at du undgår alkohol i ugen op til indgrebet. Ved et forbrug over fire genstande dagligt anbefales mindst fire ugers fuldstændig pause før operationen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling. Forbrugsmønstre uden for én-ugesrådet gennemgår vi ved forundersøgelsen, så der kan lægges en konkret plan.

Samtidig er det vigtigt, at vi sammen gennemgår din medicin og eventuelle naturmidler, da nogle præparater kan kræve pause. Som forholdsregel på klinikken skal fiskeolie, ginseng og hørfrøolie pauseres to uger før operationen. Pauser for andre præparater aftales konkret ved gennemgangen.

Et stabilt helbred og en vægt tæt på normalområdet er gunstige forudsætninger for operationen.

Efterforløb og heling

Efter operationen får du en støtte-bh og en smerteplan med hjem. Støtte-bh’en kan erstattes af en stram sports-bh. Du skal bruge den døgnet rundt, indtil hævelsen er aftaget, for at modvirke hævelse.

De fleste oplever moderate smerter de første dage. Ved et helt simpelt forløb er smerteperioden typisk under én uge, mens den i svære tilfælde kan vare op til 2–3 uger. Smerteforløbet varierer fra person til person.

Ved stillesiddende arbejde kan du typisk nøjes med cirka én uges sygemelding efter simpel fjernelse uden kapselfjernelse. Efter total kapsulektomi kan to ugers sygemelding være nødvendig.

Du må bruge armene forsigtigt til almindelige daglige gøremål. Efter simpel fjernelse uden kapselfjernelse skal du vente 7–10 dage med løft over skulderhøjde, større stræk og gentagne bevægelser. Efter en større kapsulektomi skal du vente 2–3 uger med de samme større bevægelser.

Efter simpel fjernelse kan sport og tunge løft genoptages, når hævelsen er aftaget, vanligvis efter 3–4 uger. Efter større kapsulektomi kan sport og tunge aktiviteter typisk genoptages efter 6–8 uger, afhængigt af hvordan du heler. Samtidigt brystløft ændrer ikke væsentligt disse efterbehandlings- og aktivitetsanbefalinger; de følger omfanget af fjernelsen og kapseloperationen.

Brysternes form kan ændre sig under helingen, og den endelige form kan tage op til ét år at vise sig. Arrene blegner og blødgøres gradvist, også før der er gået 12 måneder.

Vi anbefaler, at du sover på ryggen de første fire uger og bruger Micropore-plaster på arrene i cirka tre måneder. Du kommer til kontrol efter 10–14 dage, hvor trådene fjernes.

Philip ser dig igen ved kontrollen efter tre måneder. De øvrige kontakter, herunder kontrollen efter 10–14 dage, varetages af klinikkens hjælpepersonale.

pexels-roman-odintsov-8180634

Brystløft og fedttransplantation efter fjernelse

Fjernelsen kan kombineres med et brystløft, som også kan foretages senere afhængigt af de konkrete forhold. Samtidig fedttransplantation er kun en ganske sjælden mulighed hos Pfeiffer Plastikkirurgi og er ikke standardbehandling. Til forundersøgelsen taler vi om, hvad der er relevant for dig og din krop. Der kan ikke gives garanti for en bestemt form eller fylde.

woman-torso-breast-surgery

Din sikkerhed under forløbet

Som ved alle operationer kan der opstå komplikationer. Ved fjernelse af brystimplantater kan der forekomme infektion, blødning, væskeansamling og ændret følesans. Der kan også opstå problemer med sårheling og ar, vedvarende smerter eller behov for yderligere operation.

Risikoen afhænger af indgrebets omfang. Ved kapsulektomi kan der opstå pneumothorax, hvor luft mellem lungen og brystvæggen kan få lungen til at klappe sammen. Ved samtidigt brystløft er der desuden risiko for vævstab og skade på brystvorten. Fjernelsen kan efterlade mindre fylde, løs hud, hæng, ujævnheder eller asymmetri, og den kan ikke garantere et bestemt resultat eller ophør af symptomer.

Kirurgisk teknik, grundig forberedelse og opfølgning indgår i arbejdet med at begrænse risikoen. Det fjerner ikke muligheden for komplikationer.

Kontakt hurtigt Philip på det mobilnummer, du har fået udleveret, ved tiltagende smerter, hurtigt tiltagende eller ensidig hævelse, blødning, rødme eller varme, feber eller pus. Hvis du ikke får kontakt, skal du kontakte vagtlægen.

Hvor lang tid tager operationen?

Tiderne gælder begge implantater. Fjernelse alene tager typisk 30–60 minutter med et samlet klinikophold på 2–3 timer. Med kapsulektomi uden løft tager operationen typisk 1–2 timer og opholdet 4–5 timer. Med samtidigt brystløft er operationstiden ca. 2½–3 timer uden kapsulektomi og ca. 3–4 timer med kapsulektomi; det samlede ophold er henholdsvis ca. 4–5 og 6–7 timer.

Bliver der nye ar, når implantaterne fjernes?

Ofte kan vi bruge det eksisterende ar i brystfolden, men det kan være nødvendigt at forlænge det. Hvis implantaterne er lagt ind via brystvorteområdet eller armhulen, tilråder Philip et nyt snit i brystfolden. Vi taler mulighederne igennem til forundersøgelsen. Arrene blegner og blødgøres gradvist.

Kan jeg få lavet et brystløft samtidig?

Ja, et brystløft kan foretages samtidig med fjernelsen eller senere, afhængigt af de konkrete forhold. Mulighederne vurderes ved forundersøgelsen. Samtidig fedttransplantation tilbydes kun ganske sjældent og er ikke standardbehandling. Der kan ikke gives garanti for en bestemt form eller fylde.

Hvornår kan jeg være tilbage på arbejde og træne igen?

Efter simpel fjernelse uden kapselfjernelse er sygemeldingen ved stillesiddende arbejde typisk cirka én uge. Efter total kapsulektomi kan to uger være nødvendigt. Sport og tunge løft kan efter simpel fjernelse genoptages, når hævelsen er aftaget, vanligvis efter 3–4 uger. Efter større kapsulektomi er det typisk efter 6–8 uger, afhængigt af helingen.

Forsigtig brug af armene til daglige gøremål er tilladt tidligere. Vent med løft over skulderhøjde, større stræk og gentagne bevægelser til efter 7–10 dage ved simpel fjernelse og 2–3 uger ved større kapsulektomi. Samtidigt brystløft ændrer ikke væsentligt anbefalingerne for det underliggende indgreb.

Hvad koster fjernelse af brystimplantater?

Prisen afhænger af, om der fjernes ét eller begge implantater, om der samtidig skal fjernes kapsel, og hvilken bedøvelse der vælges. Du kan se de aktuelle priser i afsnittet om priser på fjernelse af brystimplantater.

Vores anbefalinger

Jeg vil virkelig varmt anbefale Pfeiffer Plastik kirurgi. Samtlige medarbejdere har et hjerte af guld, og er alle sammen virkelige varme mennesker. Lige fra man skriver sin første mail, eller ringer for den første samtale bliver man mødt af vidunderlige mennesker. Under hele forløbet er man stærkt støttet af hele teamet, som virkelig giver dig den bedste følelse af at være i gode hænder.

Katrine B

Det er altid en stor fornøjelse at komme på klinikken. Er vist blevet stamkunde-bliver altid modtaget med stort smil og åbne arme. Der er altid en positiv stemning-man bliver set og hørt. Kun de bedste anbefalinger herfra til både Philip, Janne og Charlotte. Skønne er I-tak for jer.

L.D

Jeg var meget tryg og tilfreds gennem hele forløbet. Philip virkede oprigtigt interesseret i mine ønsker og hvad der var vigtigt for mig. Han havde respekt for mit udgangspunkt. Det betød meget for mig, at han ikke ville lave mig om, men hjælpe mig til et resultat, der føles rigtigt for mig. Resultatet er flot – og jeg oplever stadig at ligne mig selv.

Anna

Yderst behageligt sted at komme, kort ventetid, dygtige, søde og engagerede. Jeg er meget, meget tilfreds ❤️

Lisette T

Individuel rådgivning og opfølgning

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi tager vi udgangspunkt i dine ønsker, dine individuelle forudsætninger og de muligheder, der er relevante for dig. Ved forundersøgelsen gennemgår vi behandlingen, forventningerne og det planlagte forløb, så du har et realistisk grundlag for at tage stilling.

Hvis du vælger behandling, får du information om det videre forløb og den relevante opfølgning.

Mød vores personale

Philip Pfeiffer
Plastikkirurg
Søren Mehl Knudsen
Søren Mehl Knudsen
Speciallæge i anæstesiologi
Susanne Helland
Susanne Helland
Sygeplejerske
Janne Westergaard
Janne Westergaard
Klinik og operations assistent
Charlotte Beck
Charlotte Beck
Lægesekretær
Kontakt os

Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål

Kom i kontakt med en ekspert

Algade 4, 1
4000 Roskilde - Denmark - Se kort
+45 82 82 55 55
Alle hverdage: 9:00-14:00
Skriv til os. Forventet svartid: 48 timer
Bliv ringet op når det passer dig
Skriv til os

Titel

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tusind tak

Tusind tak for din besked

Vi har modtaget din besked og vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi tager vi os god tid til at besvare alle henvendelser personligt, så du får den rådgivning, der passer bedst til dig og dine ønsker.

Du er i trygge hænder hos os – vi glæder os til at tale med dig.

Bliv ringet op når det passer dig

Snak med os når det passer dig bedst!

Hvornår?

Vælg dato

Ledige tider

Bliv ringet op når det passer dig

Snak med os når det passer dig bedst!

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Din besked er sendt

Tak for din henvendelse!

Vi forsøger at ringe dig op i det ønskede tidsrum, med forbehold for at vi kan være optaget af operationer eller konsultationer.
Skulle vi ikke fange dig første gang, vender vi naturligvis tilbage hurtigst muligt.

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi tager vi os altid tid til en rolig og personlig samtale, så du føler dig tryg fra første møde til sidste konsultation.