Patientinfo
Her kan du finde vigtige informationer vedrørende vores operationer.
Information for patienter hos Pfeiffer Plastikkirurgi
Her på siden kan du finde specifikke vejledninger for hver enkelt operation. I disse kan du læse mere om din kommende operation og finde svar på de oftest stillede spørgsmål.
Generelle forholdsregler ved kirurgi:
Nedenfor kan du læse vores råd og anbefalinger før dit kirurgiske indgreb. Det er vigtigt at du læser informationsmaterialet grundigt igennem inden din operation. Hvis du er det mindste i tvivl, vil vi meget gerne kontakte dig.
Hvis man er sund og rask, normalvægtig og ikke-ryger, har man det bedste udgangspunkt før en operation. og vil have mindst risiko for at udvikle en komplikation.
Er du ryger? - Så er det derfor vigtigt, at du stopper med at ryge 4 uger før og indtil 4 uger efter operationen.
Er du overvægtig, bør du tilstræbe dig efter et vægttab, så dit BMI er tæt på 25.
Undgå gerne alkohol en uge før operationen.
Forskellige former for medicin og naturpræparater påvirker blødningstendensen, hvorfor du i samråd med kirurgen skal pausere visse behandlinger inden en operation. Læs mere her, hvis du får medicin eller naturmedicin.
Hvis du i dagene op til operationen føler dig syg, eller har tegn på infektion, skal du kontakte klinikken.
Hvis din operation skal foretages i fuld bedøvelse, er det vigtigt at du er fastende i 6 timer før operationen. Du må dog godt drikke et enkelt glas saft eller vand op til 2 timer før operationen, men ingen mælkeprodukter.
Skal du opereres i lokal bedøvelse, er det derimod vigtigt at have spist og drukket, som man plejer.
Når du ankommer til klinikken, får du anvist din seng af sygeplejersken. Du har en samtale med kirurgen, så eventuelle spørgsmål til forløbet kan afklares. Derefter laves optegninger på huden, og der tages fotos til din journal. Herefter møder du anæstesi (bedøvelses) lægen, som informerer dig om bedøvelsen, og giver dig smertestillende medicin. Derefter er du klar til operation.
Hvis du er opereret i fuld bedøvelse, vil du altid ligge til opvågning på klinikken, hvor en sygeplejerske vil observere dig, indtil du er vågnet helt op. Er det aftalt, at du skal hjem på operationsdagen, er det vigtigt, at du ikke er alene i det første døgn. Du skal derfor have en pårørende i nærheden, som også kan hente dig på klinikken.
Er der aftalt indlæggelse natten over, vil du typisk blive udskrevet næste morgen.
Hvis din operation er foretaget i lokal bedøvelse, vil de fleste kunne forlade klinikken umiddelbart efter operationen. I enkelte tilfælde ligger man kortvarigt på en sengestue, før man er klar til at gå hjem.
Afhængigt af hvilket indgreb du har fået foretaget, vil der være specifikke anbefalinger til, hvordan du bør forholde dig i dagene efter operationen. Læs informationsmaterialet for den operation du skal have foretaget grundigt.
"Sikkerhed og tryghed er vores topprioritet"
- Phillip Pfeiffer
Patientinfo for ansigtsoperationer
Patientinfo for andre operationer
Tillid og tryghed
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er det vigtigste altid, at vores patienter føler sig trygge og er helt tilfredse med processen og resultatet af behandlingen. Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.