Brystforstørrelse med eget fedt

Udnyt det uønskede fedt på kroppen til at foretage en brystforstørrende operation. 

Patientanmeldelser

Se et uddrag af vores patientanmeldelser fra Trustpilot herunder

Brystforstørrelse
med eget fedt

Brystforstørrelse uden implantater

Brystforstørrelse med eget fedt er en brystforstørrende operation, uden brug af fremmedlegemer. Fedt kan overleve nye steder på kroppen, hvis det suges ud med en skånsom metode og sprøjtes ind med en speciel teknik til det område, hvor forstørrelsen ønskes. 

BFO-med-eget-fedt

Brystforstørrende operation med eget fedt

Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er vi specialister inden for brystforstørrende operationer, både med patientens eget fedt og med implantater. Vi har mange års erfaring med operationer inden for disse områder. 

Brystforstørrende operation med eget fedt foretages ved at flytte fedt fra en del af kroppen til brysterne. Operationen er blevet populær i løbet af de seneste år, fordi man undgår at ilagt et fremmedlegeme i brystet i form af et implantat. Dermed undgår man de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med brug af brystimplantater.

Vi benytter de nyeste metoder i forbindelse med en fedt transplantation. Din tryghed er vigtig for os og du følges af den samme kirurg gennem hele dit forløb.

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål og rådgive dig i forhold til dine muligheder.
Nedenfor kan du læse mere om en brystforstørrende operation med eget fedt.

Hvem kan få foretaget en
brystforstørrende operation
med eget fedt?

En brystforstørrende operation med eget fedt egner sig særligt til kvinder, der ønsker en permanent brystforstørrelse, uden brug af fremmedelegemer. Metoden er særligt velegnet til kvinder, som gerne vil have foretaget en diskret brystforstørrelse eller en mindre korrektion af   brystets udseende eller form.  

Samtidig slipper patienterne for at skulle opereres flere gange senere i livet, sammenlignet med hvis man får ilagt brystimplantater, da man må forvente at implantaterne skal udskiftes over tid.

Er man interesseret i en meget stor barm, vil en brystforstørrende operation med eget fedt ikke være for dig. Her går du maksimalt en skålstørrelse op, og derfor vil du ikke opnå det resultat, du ønsker dig.

Hvis man ønsker en betydelig brystforstørrelse er man nødt til at 
vælge operationen med implantater: Brystforstørrende operation

En brystforstørrende operation med eget fedt er for dig, der:
  • Vil undgå brystimplantater
  • Ønsker en permanent brystforstørrelse på ca. en skålstørrelse
  • Har asymmetriske og uens bryster
  • Er over 18 og har et færdigudviklet bryst
  • Har født og gerne vil genskabe den tidligere form og fylde
  • Har et BMI mellem 20 og 30, samt tilstrækkelige fedtdepoter
  • Ønsker at erstatte implantater
  • Er ikke-ryger

Hvordan foregår den
brystforstørrende operation
med eget fedt?

Ved en brystforstørrelse med eget fedt flyttes fedt fra et sted på kroppen til dine bryster. Operationen foregår ved at fedtsuge et område med uønsket fedt, eksempelvis mave, balder eller lår.

Derefter flyttes fedtet til dine bryster, som dermed forstørres. For mange er dette en fordel, da du samtidig får fjernet uønsket fedt. 

Samtidig undgår man risikoen for de komplikationer, der kan være forbundet med implantater. Resultatet er ofte permanent, hvis du er vægtstabil. 

Man skal være opmærksom på, at omkring 30-40 % af fedtet går til grunde inden for de første par uger fra operationen. Det kan derfor være nødvendigt at gentage operationen for at opnå den ønskede størrelse.

PROCEDURE

Her kan du læse om operationen

Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er en rigtig god idé at have gennemlæst vores informationsmateriale inden du møder op til forundersøgelsen, medbring gerne en liste med spørgsmål du har til forløbe.

Der skal minimum gå en uge fra forundersøgelse til operationen må udføres.

Din tryghed er vores største prioritet: Ved konsultationen sikrer lægen sig, at du helbredsmæssigt er klar til operation. Der er enkelte specifikke sygdomme og medicinske behandlinger, som øger risikoen ved kirurgi, hvorfor vi må afstå fra at operere. Overvægt og rygning er blandt de to største risikofaktorer ved kosmetisk kirurgi. Det anbefales, at dit BMI er under 27 og må maksimalt være 30. Du skal stoppe med rygning fra rygning 4 uger før operationen indtil fire uger efter operationen. Hvis der er behov for supplerende undersøgelse fx blodprøver, hjertekardiogram (EKG) osv aftales dette. Får du medicin aftaler du i samråd med kirurgen om der skal ændres eller pauseres i din behandling. Vi anbefaler at kvinder over 40 år får foretaget en mammografi inden operationen.

Ved forundersøgelsen vil du sammen med kirurgen gennemgå operationen og det vurderes om du er egnet til at få foretaget en brystforstørrelse med eget fedt. Hvis du er tynd, kan det være vanskeligt at fedtsuge tilstrækkeligt med fedt til brystforstørrelsen. Særligt idet omkring 30% af det transplanterede skal forventes at gå til spilde i løbet af de første uger efter. Derfor kræver en brystforstørrelse med eget fedt ofte to operationer transplantationer, før det optimale resultatet er opnået.

Selve operationen tager mellem 2-3 timer. Der foretages først en fedtsugning fra de områder du har aftalt med kirurgen. For at bevare så mange fedtceller som muligt, er det vigtigt, at dette gøres så skånsomt som muligt. Efter fedtet er suget ud, fordeles det forsigtigt, så fedtet skilles fra vævsvæsken, hvorefter fedttransplantatet kan sprøjtes ind i brysterne. Til sidst sys de små indstiksteder og der anlægges plaster (micropore).

Udover levende fedtceller indeholder fedtet også aktive stoffer, der fremmer heling og stamceller, der yderligere fremmer din heling. 

Opvågning: Du ligger til opvågning på din sengestue, hvor du observeres af vores opvågningssygeplejerske. Anæstesi lægen ordinerer smerte- og kvalmestillende medicin. Lokalbedøvelsen virker i 4-6 timer og man har sjældent meget ondt når man vågner op. Efter et par timers sengeleje er man som regel frisk nok til at komme ud af sengen og få lidt at spise og drikke.

Udskrivelse: 4-6 timer efter operationen er næsten alle klar til at blive udskrevet. Du skal hentes af en pårørende og må ikke være alene i det første døgn efter operationen. Har du ikke mulighed for dette, kan indlæggelse på klinikken arrangeres.

Bandage og plaster: Du får efter operationen anlagt en bandage om de områder der er fedtsuget, denne skal benyttes 4 uger døgnet rundt og yderligere 4 uger i dagtid. Der skal ikke anvende BH før tidligst efter 2 uger. Vi anbefaler at du benytter microporeplaster i 3 måneder.

Smerteplan: Du får en smerteplan med hjem som instruerer dig i hvilken og hvor meget smertestillende medicin du skal tage. Vi giver medicin med til de første par dage og der bliver udstedt elektronisk recept, som kan benyttes på alle apoteker.

Smerter: Operationen er som regel ikke forbundet med stærke smerter. Har man ondt er det er vigtigt at man tager den ordinerede smertestillende medicin. Smerterne begynder at aftage omkring 7 dagen, men man skal forvente at være øm i 3-4 uger.

Kontrol, trådfjernelse og plaster: Du skal til kontrol efter 10-14 dage, hvor trådenderne afklippes. Der planlægges her tid til 3 måneders kontrol

Fysisk aktivititet: Det er vigtigt at du lytter til din krop og undgår at lave bevægelser der gør ondt. Du skal allerede fra 1. dag efter operationen være ude af sengen og gå stille og roligt rundt. I de første 2 uger er det meget vigtigt at undgå tunge løft og stød. Efter 2 uger må du gradvis øge dine bevægelser og foretage normale løft.

Sport: Du kan gradvist begynde at træne isolerede benøvelser efter 2-3 uger, fx en tur på motionscykel. Løb og vægttræning af overkroppen efter 4-5 uger. Start stille og roligt ud og øg vægt/intensiteten uge for uge.

Sovestilling: Vi anbefaler at man sover på ryggen de første 3-4 uger efter operationen.

Bilkørsel: Du må ikke køre bil så længe du har smerter, du skal kunne reagere normalt.

Arbejde: Du kan forvente at genoptage stillesiddende arbejde efter 5-7 dage. Fysisk krævende arbejde kan genoptages efter 2 uger.

Bad: Du kan bade dagen efter operationen, plastret kan tåle at blive vådt, tør det med håndklæde eller hårtørrer.

Det endelige resultat ses efter omkring 3-4 måneder, hvor resultatet vurderes sammen med din kirurg. Her vil det blive besluttet, om der er behov for en eller flere opfølgende fedttransplantationer. Så længe du er vægtstabil, vil varigheden af resultatet være permanent. Du skal dog være opmærksom på, at de naturlige aldersforandringer fortsætter og med tiden påvirker resultatet.

Som ved mange andre plastikoperationer kan der også forekomme risici og komplikationer ved en brystforstørrende operation med eget fedt. Risikoen ved denne type operation er meget lille, men du kankomme til at opleve forskellige komplikationer efter endt behandling.

Har du fra naturens hånd asymmetriske bryster, kan dette i nogle tilfælde reguleres med en
brystforstørrelse, mens det i andre tilfælde fortsat vil være uændret. Der er også en lille risiko for et uens resultat efter endt operation. 

Føleforstyrrelser: I de første måneder efter operationen er det normalt at opleve forskellige føleforstyrrelser i form af stikken, prikken og jag. Manglede følelse ses også i de første måneder, men permanente føleforstyrrelser efter 1 år er derimod sjældent.

Blødning: Det er normalt at du i dagene efter operationen kan udvikle blå mærker, men en operationskrævende blødning er derimod sjælden.

Infektion: Der kan opstå en overfladisk sårinfektion som er kendetegnet ved rødme af huden, typisk omkring arret og behandles effektivt med antibiotika. 

Få hjælp til finansiering
af din plastikoperation

Vi ved godt, at det kan være en stor udgift at få foretaget en plastikkirurgisk operation. Derfor tilbyder vi finansiering i samarbejde med Basisbank, så du kan få den plastikoperation, du ønsker dig. Finansiering gennem Basisbank gør det nemt for dig, at få råd til din kommende behandling.

Gennem samarbejdet med Basisbank kan vi hos Pfeiffer Plastikkirurgi tilbyde rente- og gebyrfri finansiering. Ved en afbetalingsordning hos os får du mulighed for en rente- og gebyrfri finansiering i op til 45 måneder, hvor du hver måned afdrager med et mindre beløb.

Vores priser

Her ser du nogle prisforslag på brystforstørrelse med eget fedt​

Brystforstørrelse med eget fedt - 1. behandling

39.500 kr
  •  

Brystforstørrelse med eget fedt - efterfølgende behandlinger

32.000 kr Fra
  •  

Tillæg ved brystforstørrelse med implantater (Hybrid)

14.500 kr
  •  
Philip-Pfeiffer

"Vores erfarne team sikrer dig den bedste behandling og rådgivning. Din tryghed som patient er vores højeste prioritet."

- Philip Pfeiffer, Plastikkirurg

Pfeiffer Plastikkirurgi

Hvem er vi

Klik på play, og lær mere om Pfeiffer Plastikkirurgi
Transparant-overlay-baggrund
Play Video
Privatlivspolitik
Scroll to Top