Hej, jeg hedder Philip Pfeiffer, jeg er plastikkirurg og indehaver af Pfeiffer Plastikkirurgi. Jeg vil i de her videoer fortælle jer om de mest almindelige spørgsmål, jeg møder i forbindelse med forundersøgelse til en brystforstørrende operation.
Det første, jeg vil tale med jer om er valg af brystimplantat. De fleste af jer er nok klar over, at der overordnet set findes to typer af brystimplantater. Der findes det runde brystimplantat og det dråbeformede eller anatomiske brystimplantat. Det runde brystimplantat kan anvendes hos de fleste kvinder, som ønsker en naturlig og harmonisk brystforstørrelse.
Det dråbeformede eller anatomiske brystimplantat kan anvendes hos de kvinder, der har et hængende kirtelvæv. Det skyldes, at det dråbeformede brystimplantat har flyttet toppunktet ned på nederste halvdel af implantatet, hvilket bevirker at det løfter det slappe kirtelvæv en anelse mere end det runde brystimplantat.
Når man har besluttet, hvilken type brystimplantat, man vil benytte, kigger man på bredden af brystimplantatet. Og det er ud fra den tankegang, at man hverken ønsker at implantatet skal være så bredt at det fylder ud i armhulen. Det skal omvendt heller ikke være så småt, at det ikke giver ordentlig fylde ind mod midten.
Når man har besluttet bredden af brystimplantatet, kigger man herefter på det, der hedder projektionen. Projektionen af højden af brystimplantatet, og det beslutter man ud fra patientens ønske til, hvor stor brystforstørrelsen skal være. Her på klinikken bruger vi nogle prøveimplantater, som patienterne får lagt i sin BH, og hermed kan man så beslutte, hvor stor brystforstørrelsen skal være, og dermed projektionen.
Den bedste forberedelse forud for ethvert kirurgisk indgreb er at være sund og rask. Er du ryger, bør du holde pause med rygning fra 4 uger før operationen til 4 uger efter operationen. Det skyldes at iltkoncentrationen hos ryger er nedsat i vævet, hvilket giver en øget risiko for både sårinfektion og forsinket sårheling.
Er du overvægtig bør dit BMI maksimalt være 27, da det ligeledes er forbundet med sårhelingsproblemer og infektion, hvis man har svær overvægt. Får du medicin, vil du ved forundersøgelsen få gennemgået din medicinliste og hvis der er noget medicin der skal ændres eller pauseres, vil du blive oplyst dette.
Enkelte af vores patienter giver udtryk for bekymring for at skulle i fuld narkose. Vores hold af narkoselæger har mange års erfaring med bedøvelse og vil gøre alt for at hjælpe dig igennem forløbet på den bedst mulige måde, så du kan føle dig så tryg som overhovedet muligt, når du bliver behandlet hos os.